Vores intuition om, hvad der gør os glade, er ofte forkert. Det fortæller Laurie Santos, der forsker i psykologi på Yale universitet, i et interessant interview hos Sam Harris (the Making Sense podcast, se link nederst). For eksempel har mange en umiddelbar opfattelse af, at de skal fokusere mere på sig selv, hvis de vil være lykkeligere. At gøre noget godt for andre opfattes som ædelt og etisk korrekt, men ikke som noget, der gør os glade her-og-nu. Men lykkeforskningen viser, at det modsatte er tilfældet.

Hun refererer blandt andet til et studie, hvor forsøgspersonerne fik en mængde penge og blev bedt om at bruge pengene enten på sig selv eller på andre. At bruge penge på sig selv havde ikke nær så stor effekt på glæde og tilfredshed som at bruge penge på andre.

‘Craving’ vs. ‘liking’

Laurie Santos forklarer, at vores misopfattelser af, hvad der vil gøre os glade, blandt andet hænger sammen med, at hjernens kredsløb for ‘craving’ (trang og lyst) og ‘liking’ (tilfredshed og glæde) er adskilte. Det betyder, at vi ofte ‘craver’ ting, der egentlig ikke gør os glade, når vi får trangen tilfredsstillet. Og omvendt er der ting, der faktisk gør os glade, som vi ikke føler en ‘trang’ til at gøre.

Et eksempel på det første kan være, når vi føler trang eller lyst til dessert efter et stort måltid, men straks efter chokoladekagen føler utilpashed. Forventningen til hvor godt det bliver at spise det stykke kage, overstiger ofte den faktiske nydelse ved at give efter.

Omvendt craver vi ofte ikke at gøre noget godt for andre, men når vi gør det, føles det godt (liking).

Tal med fremmede

Et andet eksempel er, at vi ofte undervurderer hvor godt det føles at have social kontakt og små samtaler med fremmede. Afhængig af hvor ekstrovert man er, forventer man typisk, at en samtale med taxichaufføren eller sidemanden i bussen bliver et sted mellem neutral til akavet eller decideret ubehagelig. Forskning viser imidlertid, at denne form for uformel social kontakt har stor positiv effekt på, hvor glade vi oplever at være i vores liv. Det føles ofte meget bedre end vi forventer.

Træn din opmærksomhed

Vi er altså på nogle måder ‘fejlkodede’, når det kommer til vores overbevisninger om, hvad der gør os lykkelige. Men der er måder at påvirke hjernes tendens til at ‘crave’ ting, der ikke gør dig glad og undervurdere effekten af ting, der faktisk gør dig glad.

Man kan påvirke belønningsstrukturerne i hjernen ved at lægge mere mærke til, hvordan det faktisk føles, når man eksempelvis gør noget godt for andre eller taler med fremmede (og alt muligt andet). Det kan være lettere sagt end gjort. På mange måder lever vi i en kultur, hvor travlhed og multitasking hyldes. Meget af tiden er vores opmærksomhed delt mellem flere ting. Børn, smartphones, nyheder, fjernsyn, e-mails. Mens vi gør det ene, tænker vi allerede på det næste punkt på to-do-listen. Det kan derfor kræve noget træning af evnen til at være opmærksom og nærværende her-og-nu (fx mindfulness).

Hjælp i dit nærmiljø

En anden aktuel overvejelse som denne forskning giver anledning til er, at det her under coronakrisen for mange kan være bedre at gøre noget for andre end at fokusere på sig selv. Selvfølgelig er vi nødt til at tage os af os selv for at have overskud til at give til andre. Men hvis du har overskud og er heldigere stillet end andre, kan det være værd at overveje, om det i virkeligheden lige nu vil gøre dig gladere at hjælpe nogen i dit liv eller dit nærmiljø end at fokusere på dine egne problemer og ønsker.

Kilde:
Interview med Laurie Santos i the Making Sense Podcast #196 ‘The Science of Happiness’.