Et servicetjek af parforholdet er for jer, der ikke er i akut krise, men som ønsker at finde nærmere hinanden og forebygge større problemer i parforholdet på sigt.

Måske er I begyndt at lægge mærke til nogle faresignaler i jeres relation, eller måske er I gledet lidt fra hinanden i hverdagens trummerum. I begge tilfælde er et servicetjek en investering i jeres kærlighed, nærhed og trivsel.

Servicetjekket er et afgrænset forløb bestående af tre samtaler med fokus på både styrker og knaster i jeres parforhold. Jeg har fokus på at skabe en tryg ramme og støtte jer til at finde en god måde at tale om de ting, der nogle gange bliver svære mellem jer, så der bliver mere plads til de gode ting, der binder jer sammen.

Et servicetjek er et tilbud til jer, der ønsker at styrke jeres relation og finde bedre måder at håndtere de svære temaer mellem jer. Virker det? Ja! Ny dansk forskning peger på, at et “serviceeftersyn” hos en parterapeut giver bedre kvalitet i parforholdet.

Hvad får vi ud af det?

Efter tre sessioner er det målet, at I har fået:

  • Styrket tiltro til jeres relation og håb for fremtiden
  • Indblik i de styrker I har som par
  • En klarere forståelse af jeres unikke konflikt-dynamik og hver jeres rolle i mønsteret
  • Ny forståelse for hinanden og for hvorfor I hver især handler som I gør, når det er svært mellem jer
  • Konkrete skridt I begge kan tage for at komme ud af den negative dynamik
  • Værktøjer til at kommunikere på nye måder, der styrker trygheden og nærheden i jeres relation
  • Forståelse for hvad I eventuelt har brug for at arbejde videre med

Hvor langt vi når vil selvfølgelig (blandt andet) afhænge af det udgangspunkt, I kommer med. For nogle vil forløbet måske føre til, at I opdager, at der er temaer I har behov for hjælp til at arbejde dybere med i parterapi.

Hvad skal vi tale om i sessionerne?

Jeg har ikke et fast program, som vi følger slavisk. Vi taler om det, der optager jer. Vi vil dog formodentlig komme ind på nogle af følgende spørgsmål:

  • Er der noget særligt, der har fået jer til at ønske et servicetjek af parforholdet lige nu?
  • Hvad er jeres historie som par?
  • Hvad faldt I for hos hinanden og hvad er noget af det, der fungerer godt mellem jer?
  • Hvad er det, der nogle gange bliver svært mellem jer?
  • Hvilke temaer, livsområder eller værdier handler jeres konflikter typisk om?
  • Hvilke ønsker og drømme har I hver især for jeres parforhold i fremtiden?

Særtilbud i december og januar

Forløbet sælges som en pakke bestående af tre sessioner (90 minutter per session) til en samlet pris af 3.300 kr. I sparer 100 kr. per session. Kontakt mig for at booke en tid.

Praktisk information

  • Sessionerne skal afholdes inden udgangen af januar 2021 – ikke-afholdte sessioner refunderes ikke.
  • Forløbet betales samlet efter første session
  • Ved afbud senere end 24 timer før aftalt tid opkræves der i udgangspunktet fuld betaling for tiden
  • Jeg videooptager vores sessioner for at kvalitetssikre mit arbejde. Det er en hjælp til mig, der gør mig i stand til at hjælpe jer bedre. Blandt andet fordi jeg har mulighed for at gense sekvenser fra vores sessioner før næste session.
  • I kan altid bede om at få videoen slukket undervejs eller slettet efterfølgende.
  • Videooptagelsen opbevares på et krypteret eksternt drev, der kun tilgås offline, og vil aldrig blive udleveret til andre (heller ikke jer). Jeg opbevarer ikke optagelserne længere end nødvendigt – og maksimalt 6 måneder.
  • Jeg går på barsel medio februar 2021. Hvis I får et ønske om at fortsætte i terapi herefter, er jeg selvfølgelig gerne behjælpelig med anbefalinger af andre dygtige parterapeuter.

Om terapeut

Kontakt og tidsbestilling

Telefon: +45 26 80 25 36

E-mail: mieharder@protonmail.com

Klinikken