Hvad er emotionsfokuseret parterapi?

Emotion-Focused Couples Therapy (EFT-C) er en evidensbaseret og anerkendt metode til behandling af problemer i parforhold. Metoden er baseret på den nyeste viden om, hvordan følelser og relationelle processer er afgørende for udvikling og forandring.

EFT-C blev oprindeligt udviklet i 1980’erne af Leslie Greenberg og Sue Johnson på University of British Columbia (UBC). Greenberg ønskede at udvikle en metode, der kombinerede fokus på affekt og indre oplevelse (fra den humanistiske og oplevelsesorienterede terapi) med en forståelse af betydningen af interaktion og hierarki (fra systemisk terapi).

Senere er modellen videreudviklet af Leslie Greenberg og Rhonda Goldman, der har suppleret det oprindelige fokus på tilknytning med et styrket fokus på identitet og magtdynamikker.

I studier af parterapi har EFT-C vist sig mere effektiv end traditionelle metoder med fokus på konfliktløsning og kommunikation. Sammenlignet med systemiske metoder har EFT-C vist lignende resultater på kort sigt, men mindre risiko for tilbagefald. Forskningen tyder på, at det særligt er afsløringen af underliggende følelser, der har en gavnlig effekt.

Om terapeut

Kontakt og tidsbestilling

Telefon: +45 26 80 25 36

E-mail: mieharder@protonmail.com

Klinikken