Sund og usund stress

Stress er en naturlig reaktion på belastning. Når vi er i en situation, der er overvældende, reagerer kroppen lidt som hvis vi er i fare. Det sympatiske nervesystem aktiveres og binyrerne begynder at sende adrenalin ud i kroppen. Hjertet banker hurtigere, vores sanser skærpes og mere blod pumpes ud i musklerne. Det gør os i stand til at yde en ekstraordinær indsats.

I korte periode kan stress være nyttigt og hjælpe os til at præstere mere end vi ellers kan. Men hvis man i lang tid er stresset eller føler sig underlagt umulige krav, kan det føre til en usund højstresstilstand. Langvarig stress er forbundet med øget risiko for både psykisk og fysisk sygdom.

Symptomer på stress

Symptomerne på akut stress kan være mangeartede, men omfatter typisk uro og rastløshed, koncentrationsbesvær, glemsomhed og søvnproblemer. Ofte er der også fysiske symptomer som hovedpine, mavepine eller andre smerter.

Det er vigtigt både at få behandlet den akutte højstresstilstand og at få undersøgt de forhold, der førte til tilstanden. Hvis du overvejer terapi, fordi du føler dig stresset, har du måske allerede i lang tid præsteret ud over dine grænser eller kæmpet for at holde en situation ud, der ikke føles god for dig.

Hvis stress varer ved er der over tid risiko for at udvikle en kronisk tilstand præget af symptomer som magtesløshed, angst, uro, tankemylder, hyperaktivitet, handlingslammelse, kronisk udmattelse og depression.

Jeg kan tilbyde et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan undersøge de ydre og indre faktorer, der har medvirket til din stress. Jeg har fokus på at møde dig, hvor du er, og støtte dig til at finde din egen vej ud af stressen.

Om terapeut

Kontakt og tidsbestilling

Telefon: +45 26 80 25 36

E-mail: mieharder@protonmail.com

Klinikken