Som kvinde føler jeg mig fornærmet. Jeg vil vurderes på mine kvalifikationer – ikke mit køn. Mit ærinde er ikke at beskylde nogen for kønsfavorisering. Hun var blevet udpeget uanset. Men eksemplet viser, hvordan ligestillingsdebatten i stigende grad fortrænger fokus fra kvalifikationer. For hvorfor taler vi overhoved om køn? Er det ikke ligegyldigt?

Desværre ikke. Feminismen har nemlig sejret ad helvede til. Selv uden kvoter, kommer køn i praksis forud for kvalifikationer. Hvis ingen havde nævnt i en sidebemærkning, at den omtalte kvindelige forsker selvfølgeligt er yderst kvalificeret, kunne mødedeltagerne forledes til at tænke, at hun alene var udpeget som repræsentant for minoriteter, diversitet og feel-good. Selv topkvalificerede kvinder risikerer altså at blive opfattet som et hak i en kønspolitisk dagsorden.

Men feministerne i diverse HR-afdelinger og kvindeforeninger må klappe i deres hænder. Kvoter er slet ikke nødvendige. Samfundet er tilsyneladende så påvirkeligt af politisk korrekthed, at vi alle lydigt går i takt, hvis blot der hamres længe og stædigt nok på selv det mest tåbelige budskab.

Alle store virksomheder og universiteter har i dag en ligestillingspolitik. HR medarbejdere udtænker utallige strategier og værktøjer, der kan fremme kvinders repræsentation. I 2009 havde det Frie Forskningsråd reserveret 70 mio. kroner, der ifølge en noget kringlet formulering skulle fremme kvindelige forskningsledere uden dog at diskriminere mandlige kandidater. Kvinder bliver altså de facto betragtet som en underlig størrelse, der skal holdes i hånden og gives særvilkår. Hvorfor ikke bare vurdere deres kvalifikationer?

Kvindebevægelsen har haft succes til at definere ligestilling som lige repræsentation. Til gengæld bliver kvinder på universiteterne og alle andre steder de facto reduceret til ligestillingstrofæer, der kan pynte på CSR rapporten. Vi kan aldrig vide, om vi er ansat på baggrund af køn eller kvalifikationer. Der er ingen på CBS eller andre steder, der ønsker diskrimination, men det er konsekvensen, når lige repræsentation er målet. Feministerne har sejret, men det er sket på bekostning af kønnenes lige rettigheder og ligeværd.

Opinion i Berlingske Tidende søndag d. 6. juni 2010

Her erklærer lektor Betina Rennison, at vi skal droppe berøringsangsten og indføre kvoter, ligestillingsregnskaber og ikke nærmere definerede støtteforanstaltninger for at tvinge kvinderne op i ledelseshierarkiet. Claus Durck Hovej foreslår dernæst et særligt ”væksthus” for kvindelige forskere.

Det er en misforståelse, at særvilkår fremmer ligestillingen. Tværtimod risikerer vi at skabe et A og et B hold, hvor kvindernes bidrag vurderes lavere, fordi de ikke konkurrerer på lige vilkår. Hvis kvinder begunstiges med særlige stipendier eller på anden vis fritages fra konkurrence med mandlige kolleger, vil det kun bidrage til at skabe tvivl om deres kvalifikationer.

Fortalerne for særbehandling og kvoter ønsker i praksis at ofre ligestillingen i ligestillingens navn. Nej tak, siger jeg. Vi bør forsvare princippet om kønnenes ligebehandling. Hvis kvinder skal frem i hierarkiet, må det ske på samme vilkår som mænd.

Debatindlæg i CBS Observer februar 2010

Da vi ganske kort inden konferencen fik denne besked, havde vi allerede indgået en aftale med et andet cateringfirma, der tilbød større fleksibilitet og en mere interessant buffet. Vi havde desuden indgået alle praktiske aftaler med hensyn til leje af service og adgang til lokalerne.

De nye regler, der i praksis skaber et cateringmonopol på CBS, kommer tilsyneladende efter et enkelt tilfælde af madforgiftning ved et AIESEC arrangement, hvor en flok studerende har tilberedt maden i en spejderhytte. Det er rimeligt at stille krav om, at leverandører følger gældende lov og håndhæver almindelige hygiejnekrav – og det lever alle professionelle cateringfirmaer op til – men det er død ærgerligt, at et enkelt tilfælde af dumhed skal fratage alle andre muligheden for at vælge det bedste og mest attraktive tilbud fremover.

Konkurrence er som bekendt sundt, og fraværet af konkurrence fører til dovenskab og rigiditet. Jeg har ikke tilstrækkeligt juridisk indsigt til at vurdere, om det efter den gældende universitetslov og diverse kontrakter er lovligt at tilsidesætte konkurrencen og give én leverandør monopol på catering på CBS – men det er i hvert fald tåbeligt.

Debatindlæg i CBS Observer, Oktober 2009 – læs CBS Observer og se svaret fra campusdirektør Gert Bechlund. Et svar, jeg dog ikke blev meget klogere af.

Prisen blev overrakt af koncerndirektør Jørn P. Jensen og arrangementet blev afholdt på Carlsberg Akademi i Valby.