Allerede i dag må alle butikker – uanset størrelse, branche og omsætning – holde åbent uafbrudt fra mandag kl. 06.00 til lørdag kl. 17.00. Det vælger de færreste dog at gøre. Det er nemlig selvfølgeligt i butiksejernes interesse at finde en balance, der både tilgodeser kunders og ansattes ønsker.

En hel del forretninger har også i dag tilladelse til at holde åbent om søndagen. Blandt andet blomsterbutikker, gartnerier, ejendomsmæglere, tankstationer, bagerbutikker og små dagligvarebutikker. Dertil er der søndagsarbejde i en lang række andre erhverv, bl.a. i omsorgs- og sygehussektoren.

Hvis forretninger ønsker at holde længere åbent, betyder det ikke, at de samme ansatte bare skal arbejde længere. Tværtimod er det på de ovennævnte områder lykkedes arbejdsmarkedets parter at forhandle sig frem til vilkår, der både tilgodeser arbejdsgivere og ansatte.

Jeg er ikke i tvivl om, at det samme vil lykkes på detailområdet, når lukkeloven lempes. Tiden er vokset fra, at politikere skal bestemme, hvornår butikker må holde åbent og hvornår borgere må handle. Men selvfølgeligt tvinges ingen til at holde åbent eller købe ind om søndagen.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 11. marts 2010

Allerede i dag findes der et hav af undtagelser. Bilforhandlere, blomsterbutikker, gartnerier, ejendomsmæglere, tankstationer, bagerbutikker og små dagligvarebutikker må holde åbent alle søndage. Uden at det i øvrigt har medført voldsomme klager over medarbejdernes vilkår eller forstyrrelser af den hellige hviledag.

Balder Mørk Andersen (SF) skriver i sit indlæg d. 11. februar, at liberaliseringen af lukkeloven vil ramme både ansatte og butikker hårdt. Men det gælder åbenbart ikke byggemarkeder, som han gerne vil give lov til at holde søndagsåbent. Logikken kan man lede længe efter.

Lukkeloven gavner udelukkende butikker, der på grund af ringe udvalg eller høje priser ikke kan konkurrere på lige vilkår. De butikker ønsker jeg ikke at holde kunstigt i live. Til gengæld er jeg ikke bekymret for vores mange dygtige specialforretninger, der har et unikt og værdifuldt tilbud til kunderne. Derfor glæder jeg mig til at komme af med lukkeloven. Lad os give kunder og butikker valgfriheden tilbage. Det er til alles gavn.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 18. februar 2010

Der er ingen tvivl om, at forventningerne til Lene er enorme. Og i mine øjne klarede hun den første store prøve på landsrådet til UG med kryds og slange. Den nye formand leverede en tale med klare borgerlige budskaber. Her er et par udpluk fra talen:

“Vi SKAL skaffe kvalificeret arbejdskraft og skatten SKAL ned.”

“Det Konservative Folkeparti vil presse på for langsigtede og holdbare reformer. Også når de ikke er lige populære alle steder.”

“Vi mener, det er rimeligt, at danskerne får lov til at beholde mindst halvdelen af, hvad de tjener.”

“Socialdemokraterne foreslår for eksempel, at alle børn skal have gratis mad i skolen. De kalder det for solidaritet og trivsel, når bare de kan få lov til at opbygge en stor skattefinansieret offentlig sektor.Det er jeg lodret imod. Gratisydelser betyder jo bare, at andre skal betale.”

“Vi vil ikke umyndiggøre borgerne ved at opbygge en stor babysitter-stat.”

Derudover vedtog landsrådet et par gode indstillinger, der sætter en klar borgerlig kurs for partiets arbejde i de kommende år. Vi arbejder nu, efter mange års intern debat, officielt for en afskaffelse af lukkeloven. Det har nogle af os gjort længe, men nu er der også udsigt til, at der kan skabes flertal i folketinget. Det ser jeg frem til.

Helt utraditionelt fik Konservativ Ungdom vedtaget deres to indstillinger. Begge er udtryk for god borgerlig politik, som jeg kun kan støtte. Den første er en hensigtserklæring om, at velfærdsydelser skal målrettes de svageste i samfundet – i stedet for at vi, som i dag, mest af alt omfordeler fra mellemklassen til mellemklassen:

“I et moderne og produktivt land som Danmark, bør mere end hver fjerde kunne klare sig selv uden statens indblanding, og man bør frem for at give velfærd til alle, koncentrere sig om at hjælpe dem, der har behov for det, og på denne måde give dem, der kan klare sig selv, muligheden for dette via en lavere skat.”

Sidst men ikke mindst vedtog landsrådet, at Konservative skal arbejde imod yderligere stramninger af rygeloven. Jeg så helst, at vi arbejdede for at afskaffe rygeloven i sin helhed, da jeg mener den er en eklatant krænkelse af den private ejendomsret – men at arbejde imod yderligere stramninger er selvfølgeligt bedre end ingenting.

Alt i alt er jeg dog glad for den politiske kurs, der blev lagt på landsrådet.

64% mener, at butikkerne selv skal bestemme deres lukketider. Og 59% mener, at lukkeloven bør være ens for store og små butikker.

Det må efterhånden være en ren rygmarvsreaktion når socialdemokraterne står fast ved lukkeloven, selvom tiden tydeligvis er løbet fra den.

Argumenterne er de velkendte, at en afskaffelse vil medføre butiksdød på landet og dårligere arbejdsvilkår for butiksansatte. Men hvorfor skulle det være tilfældet?

De gode små butikker på landet overlever vel ikke alene på deres omsætning om søndagen – og den nærhed de tilbyder, bliver jo ikke forringet af, at større butikker i nabobyerne har længere åbent.

De butikker, der vil blive ramt, er dem, der tilbyder et lille sortiment til overpris – med andre ord dem, der udelukkende overlever på, at bedre forretninger er forhindrede i at konkurrere uden for almindelig åbningstid. Og det er ikke et tab, jeg vil begræde.

Jeg kan heller ikke se, hvorfor søndagsarbejde skulle forringe ansattes arbejdsvilkår. Mange mennesker arbejder i weekenderne og er glade for det. De ekstra timer vil formentligt uden problemer kunne blive besat af folk, der hellere vil have fri i løbet af ugen eller af studerende og ungarbejdere, der lettere kan tage vagter i weekenden.

Faktisk vil både butikker og kunder vinde på en afskaffelse af lukkeloven. Og i stedet for at gaderne ligger øde på søndage og helligdage – kunne forretninger have åbent på de tidspunkter, hvor de fleste har tid til at handle. Ligetil.