”Frihed lad være vort Løsen i Nord, Frihed for Loke saavelsom for Thor” skrev Grundtvig. Jeg har altid elsket Danmark og måske særligt storbyen for sin rummelighed. De skæve og anderledes, der let falder uden for i provinsen, har også deres plads i byen. Piercinger, rødt hår, tørklæder, pølsevogne, æbletobak, shawarma og kinesiske specialforretninger blander sig med travle mennesker på vej et sted hen, duften af espresso fra gadecaféer og barnevognene, der snegler sig af sted i ro og mag. Forskelligheden gør os rigere.

På Frederiksberg møder man al den mangfoldighed, man kan ønske sig. Høj, lav, tyk, tynd, ung og gammel. Singler, fraskilte, kernefamilier, børn, delebørn og bedsteforældre. Muslimer, kristne, jøder, buddhister og ateister. Heteroseksuelle, homoseksuelle, transseksuelle og varianter, vi sikkert ikke engang har navne for endnu.

Nogle går til vægttabskursus og yoga hos Helsekompagniet, mens andre snupper sig en ristet med det hele hos Øffes Pølser. Nogle vælger højtbelagt smørrebrød og andre en bulgursalat to-go. Man kan danse salsa på Kellerdirk, nyde frisindet på Café Intime og slutte dagen med et glas rødvin og en god cigar. Vi kan i det store og hele sige og tænke, hvad vi vil, og vi har ikke tradition for at blande os unødigt i hinandens liv.

Men er det danske frisind ved at blive fortrængt af vores stræben efter det jævne og almindelige? Har middelklasseidealerne med far-mor-og-børn, familiebil, økologisk hjemmebag, vitaminpille og ægteskabelig sex efter Onsdags Lotto kvalt vores tolerance over for det anderledes? Har vi i al stilhed sat det gode liv på formel?

Både vores kost, motion, parforhold, børneopdragelse, sexliv, rygning og alkoholvaner er i hvert fald blevet offentlige anliggender. Rygere er vor tids udstødte, og nu vil mange tilmed forbyde rygning i private hjem. Andre vil gøre cykelhjelme obligatoriske, forbyde solarier, forbyde prostitution, forbyde alkoholreklamer og lave regler for hvordan vi må klæde os i det offentlige rum. Vi skal tilsyneladende beskyttes mod os selv og de dårlige valg, vi kunne finde på at træffe.

Ligheden og frisindet er begge vigtige dele af den danske kultur, men ligheden må ikke vinde på bekostning af frisindet. ”På det jævne, på det jævne, det er livets sejrssang” konkluderede Kaalund. Men hvis vi alle skal tvinges til at være ens for at være jævne, er det på tide at sige fra. Uanset hvordan vi vælger at leve, må det være vores eget valg. Og jeg bliver i hvert fald ved med at køre uden cykelhjelm, så længe der er frisind nok til at tillade den slags.

Klumme i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 29. april 2010

I Frederiksberg Kommune kan personer, der trues eller rammes af æresvold eller partnervold, altid modtage støtte og hjælp. Men det glæder mig, at socialudvalget d. 8. februar 2010 har tilsluttet sig en række tiltag, der vil styrke den rådgivning, vi allerede tilbyder.

For det første vil kommunens sagsbehandlere få uddelt Servicestyrelsens retningslinjer for voldsramte kvinder samt Etnisk Konsulent Teams metodehåndbog for henvendelser fra unge kvinder, mænd og par med anden etnisk herkomst end dansk. De to sæt retningslinjer vil understøtte kommunens arbejde på området og vil eventuelt indgå i temamøder og kompetenceudvikling på det sociale område.

Dertil vil der på skoler og biblioteker blive uddelt en pjece rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk omkring deres rettigheder og handlemuligheder, hvis de udsættes for vold eller trusler. Ligeledes vil der komme mere information omkring, hvor man kan få hjælp, på kommunens hjemmeside.

Samlet set er Frederiksberg Kommune godt rustet til at hjælpe kvinder og mænd, der rammes eller trues af æresvold eller partnervold. Men ekstra fokus på området og styrket kommunikation af kommunens tilbud kan forhåbentligt gøre det lettere at henvende sig og være med til at sikre, at hjælpen gives i tide.

Læserbrev i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 23. februar 2010

Den nye politik sætter de overordnede rammer og mål for en fortsættelse og intensivering af vores arbejde i de kommende år.

Udgangspunktet for politikken er, at alle borgere uanset etnisk baggrund er fælles om de demokratiske værdier og spilleregler i samfundet, og at alle efter bedste evne forsørger sig selv og tager et medansvar for byens udvikling. Men integration er andet og mere end beskæftigelse og uddannelse. Derfor lægger Frederiksberg Kommune også stor vægt på deltagelse og inddragelse i kultur-, idræts- og fritidslivet.

For de kommende år har Frederiksberg Kommune udpeget fem hovedindsatsområder for integrationsindsatsen: Unge og Uddannelse, Beskæftigelse, Familier og Boliger, Idræts- og Fritidslivet og sidst men ikke mindst Evaluering og Dokumentation af indsatsen. For hvert område er der opstillet konkrete mål for den fireårige periode.

Blandt andet ønsker vi, at flere unge udlændinge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere kommer i arbejde, at flere deltager aktivt i kultur- og fritidslivet, at forebygge etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud, at undgå social isolation af kvinder og familier og at styrke bibliotekernes rolle som brobygger. Desuden vil vi blive bedre til at måle vores resultater, så vi kan bruge kræfterne, hvor der er størst effekt.

Målene er ambitiøse, men realistiske. For at indfri ambitionerne vil vi i starten af 2010 invitere de mange aktører på integrationsområdet til at komme med forslag og idéer til konkrete initiativer. Integrationen lykkes kun ved fælles indsats – og vi har ikke alle svarene på forhånd. Derfor ser jeg frem til en konstruktiv dialog om vores indsats de næste fire år.

Læserbrev i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 1. december 2009

Derfor bliver der gjort en kæmpe forebyggende boligsocial indsats i disse områder. Frederiksberg Kommune har i et samarbejde mellem integrationsindsatsen, områdefornyelsen og Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) satset massivt på at skabe tryghed og forebygge hærværk og kriminalitet i Søndermarkskvarteret.

I juni åbnede for eksempel det nye kvarterhus med en række aktiviteter, der er med til at øge dialogen imellem beboerne og skabe ejerskab til boligområdet.

Kommunen gør også en stor kriminalpræventiv indsats igennem SSP samarbejdet (skoler, socialforvaltning og politi), der er særligt rettet imod børn og unge. Dertil laver Gadepiloterne opsøgende arbejde blandt de 10-18 årige, der kan være i risikogruppen for kriminalitet.

Alle skal kunne færdes trygt på gaderne, og vi har hele tiden fokus på nye tiltag, der kan øge trygheden. Heldigvis oplever langt de fleste også – ifølge borgerundersøgelsen fra 2008 – at det er trygt at være borger på Frederiksberg.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 8. oktober

Blandt andet diskuterede vi, hvordan forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan inddrages mere i integrationsindsatsen. Vi talte også om skolernes rolle og om muligheden for mere opsøgende arbejde i de udsatte områder. Det var et godt møde, der gav meget inspiration til vores arbejde på rådhuset. Jeg var også glad for, at flere kom ind på, hvad vi hver især kan gøre.

Integration er i virkeligheden meget lavpraktisk. Det betyder meget, hvordan vi møder hinanden i hverdagen. Vi kan komme langt, hvis vi bliver bedre til at møde hinanden med åbenhed og nysgerrighed. Vi talte også om nogle interessante idéer omkring fællesmiddage og venskabsfamilier. De tanker vil jeg gerne arbejde videre med fremover.

Der bor mere end 14.000 udlændinge på Frederiksberg, og i praksis lever de mange religiøse og etniske grupper side om side uden problemer. Derfor er det lidt af et slag i luften, når to kandidater fra Dansk Folkeparti i avisen d. 3/9-09 blæser til kamp imod religiøse mindretals dominans i byen.

En borgers retsstilling i samfundet må ikke afhænge af vedkommendes religiøse eller kulturelle tilhørsforhold. Alle i Danmark har religionsfrihed og må indrette deres liv, som de ønsker – men ingen kan kræve, at skoler, institutioner eller arbejdspladser indretter sig efter deres religion.

På Frederiksberg møder vi alle som ligeværdige medborgere. Jeg går ikke ind for at give nogle grupper i kommunen særbehandling, og jeg er endnu ikke blevet mødt med sådanne krav. Faktisk tror jeg, at de fleste af vores minoritetsborgere helst bare vil behandles som alle andre. Der er derfor ingen grund til, at vi i kommunalbestyrelsen begynder at løse problemer, der ikke findes.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 17. september 2009

Hver gang, jeg kommer i huset, bliver jeg overrasket over hvor mange aktiviteter, der er. I dag besøgte jeg det mobile sundhedscenter, der tilbyder sundhedstjek og rådgivning omkring kost og motion til borgere i området, men der er også åben rådgivning, forældreaftener, lektiecafé, medborgercafé, ungeaktiviteter og meget mere. En del af aktiviteterne organiseres i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, der gør et kæmpe arbejde med at rekruttere frivillige til blandt andet lektiecaféerne.

I dag har vi mere end 100 frivillige organiseret igennem Dansk Flygtningehjælp – bare på Frederiksberg. Da jeg for ganske kort tid siden forberedte min budgettale var tallet 89. Det er næsten ikke til at følge med. Det er virkeligt fedt at se, hvor godt samarbejdet fungerer på tværs af de mange aktører i integrationsindsatsen. En årsag til vores succes på integrationsområdet er uden tvivl, at vi har været gode til at lave helhedsorienterede projekter. Og så er det faktisk ret innovativt at bringe hjælpen ud til borgerne i stedet for at sidde på rådhuset og vente på, at borgerne dukker op. Det kan vi godt være stolte af.

Integrationsindsatsen har bred politisk opbakning. I budget 2009 stod kun Enhedslisten og Socialdemokraterne udenfor. Derfor undrer det mig at læse, at det ifølge Morten Jung (avisen d. 3/9-09) kun er Radikale, der er garant for den helhedsorienterede integrationsindsats.

Projektet omkring flere etniske minoriteter i foreningslivet, som Morten Jung tager æren for, bliver gennemført med stemmer fra Konservative, Venstre, Radikale og SF. Jeg kan ikke tale for de andre partier, men Konservative er bestemt ikke fodslæbende stemmekvæg i denne sammenhæng.

Tværtimod har det fra starten været en Konservativ mærkesag, at integration handler om mere end bare beskæftigelse. Job og uddannelse er en vigtig del af integrationsindsatsen, men det kan ikke stå alene. Man er først integreret når man føler, at man hører til, og man tager et medansvar for samfundet. Derfor vil Konservative også fremover stå for en ”fuld” integrationspakke.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg, torsdag d. 10. september 2009

Siden 1997 er næsten 74.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i beskæftigelse. Børn og unge, der vokser op i ikke-vestlige indvandrerfamilier er i dag i højere grad i stand til at bryde den sociale arv end danskerne er. Siden 1997 er andelen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget med 20 procentpoint. Og på trods af at mange har forældre, der hverken kan læse eller skrive, tager unge efterkommere fra ikke-vestlige lande i dag en ungdomsuddannelse i næsten samme grad som etniske danskere.

Men der er stadig udfordringer. Blandt andet er der en gruppe af unge, der forlader folkeskolen med så ringe danskkundskaber, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Børn og unge med ikke-vestlig baggrund deltager heller ikke endnu i klubber og foreninger i samme grad som deres danske kammerater, og der er stadig indvandrergrupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Siden 2007 har vi derfor på Frederiksberg gjort en målrettet og helhedsorienteret indsats på integrationsområdet. Vi har taget udgangspunkt i, at integration både handler om job og uddannelse og om deltagelse i byens kultur-, idræts- og fritidsliv. Vi har iværksat en lang række projekter. Blandt andet pigeklubber, bydelsmødre, foreningsguider, lektiecaféer og kvarterhuse i Søndermarken og Danmarksgården.

I 2009 har vi fokuseret på at følge disse projekter til dørs. Den 4. juni åbnede vi f.eks. Kvarterhuset i Søndermarken med en stor fest, hvor både politikere, medarbejdere og mange beboere fra området deltog. Kvarterhuset er et eksempel på det gode tværfaglige samarbejde, der kendetegner integrationsindsatsen, og hele projektet er etableret i samarbejde med Frederiksberg Forenede Boligselskaber, områdefornyelsen og den boligsociale indsats.

Som et helt nyt og spændende tiltag tilbyder kvarterhuset i dag åben rådgivning, hvor socialrådgiverne flytter ud til borgerne i stedet for at borgerne skal komme op på rådhuset. Derudover lægger huset bl.a. lokaler til den frivillig medborgercafé, bydelsmødrene, forældreaftener, lektiecafé og vejledning i sundhed, kost og motion.

I 2009 har vi også styrket vores gode samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp rekrutterer frivillige til bl.a. medborgercaféen, pigeklubber, lektiecafeer, og lektiehjælp til elever på Diakonissestiftelsens Social og Sundhedsskole. I dag har vi 89 frivillige organiseret igennem Dansk Flygtningehjælp.

Foran os ligger stadig arbejdet med kommunens integrationspolitik, der sætter de overordnede rammer for integrationsindsatsen i 2010 – 2014. Politikken bygger videre på vores gode udgangspunkt i ”Dialog og Deltagelse” og vil, forudsat Magistraten og Kommunalbestyrelsen tilslutter sig udvalgets arbejde, fokusere på fem indsatsområder. Nemlig ”Unge og uddannelse”, ”Beskæftigelse”, ”Familier og boliger”, ”Idræts- og fritidslivet”, og ”Evaluering og dokumentation”.

I de kommende år vil vores arbejde derfor fokusere på at ruste flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, at modvirke dannelsen af udsatte boligområder, at forebygge social isolation af kvinder og familier og at øge andelen af foreningsaktive børn, unge og voksne. Desuden vil vi blive bedre til at dokumentere effekten af vores indsats. Vi skal vide om det, vi gør, også virker. Derfor vil vi arbejde på at udvikle bedre og mere systematiske evalueringsmetoder.

Budget 2010 har haft snævre rammer, men jeg glæder mig over, at vores omfattende integrationsindsats bliver videreført i de kommende år. Jeg ser frem til at færdiggøre arbejdet med integrationspolitikken, og jeg glæder mig også personligt til at arbejde videre med det beredskab mod partnervold og æresvold, vi før sommerferien besluttede at indføre.

Endeligt vil jeg takke forvaltningen og vores mange gode sparringspartnere, ikke mindst integrationsrådet, boligforeningerne og Dansk Flygtningehjælp, for et godt samarbejde i det forgangne år. Jeg ser frem til i det kommende år ved fælles indsats at gøre Frederiksberg til en endnu bedre kommune at bo, leve og arbejde i for alle borgere – uanset etnisk baggrund.

Budgettale ved den fortsatte 1. behandling af budget 2010, onsdag d. 9. september 2009

Derudover har jeg noteret mig, at Jette Plesner Dali (DF) i flere indlæg har støttet op om initiativet. Jeg må dog rette den misforståelse (indlæg d. 23/7), at mit spørgsmål til kommunalbestyrelsen skulle være foranlediget af hendes læserbrev i avisen d. 18. juni. Spørgsmål og beslutningsforslag skal fremsendes til borgmesteren senest 8 dage før et kommunalbestyrelsesmøde, og jeg havde derfor fremsendt mit spørgsmål til mødet d. 22. juni længe inden JD’s indlæg i avisen d. 18. juni.

Men i stedet for at hænge mig i detaljerne, vil jeg glæde mig over, at der nu er sat ekstra fokus på området. Jeg ser frem til at arbejde videre med retningslinjerne, og jeg håber, at personer udsat for æresvold eller partnervold fremover vil modtage en mere systematisk og målrettet hjælp.

Bragt i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 20. august 2009