Mindre bureaukrati og mere personligt ansvar


Danmark skal ikke udvikle sig til en barnepigestat, hvor politikere i misforstået godhed blander sig i alt, hvad folk foretager sig. Borgerne skal have frihed til at indrette deres liv, som de ønsker. Heraf følger naturligvis, at det ikke er et politisk anliggende, hvordan folk klæder sig, hvad de spiser, hvad de tænker eller hvor meget barsel de tager. Ligeledes er børns opdragelse forældrenes og ikke statens ansvar. Jeg er derfor meget imod tvungne standardløsninger som den, desværre vedtagne, madordning i daginstitutionerne.

Også i den kommunale organisation vil jeg arbejde for afbureaukratisering. Færre regler, lettere arbejdsgange og færre dokumentationskrav giver større arbejdsglæde, større frihed og større ansvar til de enkelte medarbejdere og institutioner. Jeg mener, at vi skal måle på resultater – men afholde os fra at detailregulere medarbejdernes hverdag.

Ligeledes vil jeg arbejde for at lette borgernes adgang til kommunen. Nogle borgere oplever i dag, at de har flere kontaktpersoner i kommunen, og at de må skubbe deres sag rundt i de forskellige forvaltninger. Det kan for eksempel være borgere med handicap, der både har brug for hjælpemidler i boligen og støtte til jobafklaring. Eller socialt udsatte, der har misbrugsproblemer men også har brug for boligstøtte og hjælp til at finde job. Borgere bør derfor have én koordinerende sagsbehandler, der varetager deres sag på tværs af de kommunale faggrænser. Vi skal desuden fortsat have fokus på borgerinddragelse, selvbetjening og valgfrihed for den enkelte.

En måde at tage personligt ansvar er igennem frivilligt arbejde. Jeg mener, vi skal styrke den frivillige indsats i kommunen. Offentlige systemer kan aldrig erstatte den personlige indsats, som frivillige hver dag yder til både syge, ældre og unge. Det er de simple men vigtige ting som hjælp til at læse avisen, købe ind, gå tur og lave lektier. Frivillighed er en måde, hvorpå vi hver især kan tage et personligt ansvar for vores medborgere og for vores lokalsamfund – en indsats og et fællesskab, der ikke kan købes for penge.

Derfor arbejder jeg for

  • mere valgfrihed, selvbetjening og borgerinddragelse
  • mindre bureaukrati og større frihed til de kommunalt ansatte
  • lettere adgang til kommunen igennem forsøg med koordinerende sagsbehandling på tværs af kommunale faggrænser
  • en styrket frivillig indsats