For hvis fordelingen ikke er afgørende, bør vi også acceptere, at mange kvinder vælger at prioritere andre ting højere end karriere. Selvfølgeligt skal vi forholde os til de kulturer og normer i familien og på arbejdsmarkedet, der kan være med til at afholde dygtige kvinder fra at gå efter topposterne. Men i sidste ende er det den enkelte kvindes valg.

Desværre slutter ministeren alligevel sit indlæg med at tale for økonomiske incitamenter til at fremme kvinders deltagelse i toppen af erhvervslivet. En bonus for at ansætte personer af et bestemt køn er kønsdiskrimination akkurat som en kvote. Men det var forhåbentligt bare en enkelt smutter fra den nye minister.

Læserbrev i Berlingske Tidende tirsdag d. 9. marts 2010

Uden for landets grænser skorter det imidlertid ikke på eksempler på kvindeundertrykkelse. I mange mellemøstlige og afrikanske lande har kvinder ikke adgang til uddannelse eller arbejde, deres vidneudsagn tæller ikke på lige fod med mænds og i nogle kulturer betragtes kvinder slet og ret som mænds ejendom. I lande som Nigeria, Sudan og Iran stener man kvinder til døde, hvis de dyrker sex uden for ægteskabet, og straffer dem med piskeslag, hvis de bærer bukser. Kønsadskillelse, social kontrol og tvangsægteskaber finder desværre også sted i nogle fundamentalistiske indvandrermiljøer i Danmark. Her ligger kvindekampens sande udfordring i det 21. århundrede.

Feministiske vildfarelser
Men desværre har kvindesagen i Danmark lukket øjnene for disse udfordringer. I stedet arbejder Dansk Kvindesamfund, 8. marts Initiativet og det meste af venstrefløjen for feministiske vildfarelser som kønskvoter i erhvervslivet, mistænkeliggørelse af pornografi og forbud mod købesex. En dagsorden, der i virkeligheden ringeagter kvinder ved ikke at tiltro dem evnen til at træffe deres egne valg.

Efter mange års kamp for en accept af kvinders lyst på lige fod med mænds, er den offentlige debat på vej tilbage mod tidligere tiders mistænkeliggørelse af kvinders seksualitet. I en omfattende analyse af seksualmoral i 90’erne og 00’erne konstaterer sociolog Morten Wøldike således, at debatten i dag er præget af langt mere angst og fordømmelse end i 90’erne.

I 90’erne blev forskellige seksuelle udtryksformer betragtet afslappet og med nysgerrighed, hvorimod f.eks. analsex, gruppesex og pornografi langt oftere beskrives som uacceptabelt, undertrykkende og potentielt skadeligt i dag. Morten Wøldike taler decideret om en ”moralsk panik”, der er ude af trit med de faktuelle forhold.

Kvindekampens deroute kan på mange måder forstås i lyset af denne tendens til feministisk moralisme. Kvinder betragtes af venstrefløjen som særligt skrøbelige og i mindre grad end mænd i stand til at varetage deres eget seksualliv.

Sexkøb
Dette ses mest tydeligt i debatten omkring kriminalisering af sexkøb, hvor kvinder betragtes som ofre for mænds undertrykkende og dominerende seksualitet. Ikke blot bliver kvinders evne til selvbestemmelse nedvurderet, men også mænd defineres i denne optik ud fra deres køn. Sexkøb beskrives af Dansk Kvindesamfund som ”vold mod kvinder”. Rollerne er klare. Skurken er manden, der drevet af sit ondsindede begær tingsliggør og udnytter kvinden, det stakkels viljeløse offer.

Igen i år vil venstrefløjen, flankeret af Dansk Kvindesamfund og 8. marts Initiativet, bruge kvindernes kampdag til at drive hetz imod sexkøbere. De påstår at tale på vegne af kvinder, men de taler ikke kvindernes sag. En snæver og fordømmende seksualmoral håndhævet igennem regler, regulering og forbud er et tilbageskridt, ikke et fremskridt, for kvindesagen. Lad os i stedet bruge den 8. marts til at sætte fokus på den reelle kvindeundertrykkelse, der finder sted mange steder i verden, og til at kæmpe for kvinders ret til at bestemme over deres liv, krop og seksualitet.

Midtpunkt i Jyllands Posten d. 8 marts 2010

Dernæst fremhæver Balder Mørk Andersen, at den seksuelle og kriminelle lavalder er 15 år, og at dette skulle være et argument for at give stemmeret til 16-årige. Men hvorfor så ikke give stemmeret til 15-årige? Ligeledes kunne man spørge, om SF mener, at også aldersgrænsen for køb af alkohol og cigaretter skal sænkes? Hvis 16-årige er modne nok til at træffe beslutninger på vegne af hele samfundet, kan de vel også tage ansvar for deres forbrug af Tuborg og Blå Kings? Ja, det kniber stadig med logikken hos SF.

Jeg mener fortsat ikke, at 16-årige er modne nok til at tage ansvar for samfundets udvikling. Derfor kan de – så vel som 14 og 15-årige – dog godt stå til ansvar for deres egne handlinger, så længe domstolene tager hensyn til deres begrænsede modenhed. Men de bør ikke have ret til at stemme før de fylder 18 år.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 4. marts 2010

Danmark er ramt af lottofeber. Onsdag aften var der 75 millioner i puljen, og det fik danskerne til at stå i kø i kiosker og butikker på trods af den ubegribelige lille sandsynlighed for gevinst. Ifølge DR Nyhederne var chancen for den helt store gevinst én ud af 98 millioner. Nogenlunde på niveau med chancen for at blive ramt af en meteor på vej til arbejde, vil jeg tro.

Skatteministeriet skønner, at danskerne i alt spiller for mere end 25 mia. kroner om året. Ja, milliarder. Men hvorfor er danskerne så villige til at kaste penge efter noget, hvor chancerne for gevinst er så små? Og hvorfor er det en nyhed i samtlige landsdækkende medier? Er vi bare en nation af spillefugle?

Måske. Men gad vide om det er helt tilfældigt, at vi samtidig har verdens største offentlige sektor? Gad vide om det er et tilfælde, at vi samtidig har et af verdens højeste skattetryk, og at flid og dygtiggørelse derfor giver et forsvindende lille afkast?

I Danmark kan det næsten ikke lade sig gøre at knokle sig til rigdom. Skulle man mod alle odds arbejde sig til en formue, mødes man tilmed med befolkningens og mediernes mistænkeliggørelse og misbilligelse. Jantelov og dyrkelsen af middelmådighed gennemsyrer vores kultur. Rigdom betragtes som uretfærdig og det antydes nærmest, at man må have snydt og bedraget, hvis man er nået så langt.

Medierne bugner med historier om den almindelige dansker og den lille mands kamp. Vi giver den bedste sendeplads til lallende amatører, der hverken kan synge eller danse, frem for at hylde de dygtige og talentfulde. Nyhederne rapporterer om direktørers urimelige lønninger, men ikke om deres hårde arbejde og talent, der har skabt arbejdspladser, vækst og store skatteindtægter til hele samfundets gavn.

Når der ellers ikke er tale om uhæderlighed, er erhvervsnyheder reserveret til korte nyhedsblokke efter hovedudsendelserne, der til gengæld primært omhandler ændringer i offentlig støtte til det ene eller det andet eller politikernes meninger om dette og hint. Naturligt nok, eftersom de mest afgørende beslutninger for mange menneskers liv efterhånden træffes – ikke af dem selv – men af levebrødspolitikere på Christiansborg.

Hvorfor skulle medierne også bruge tid og energi på at beskæftige sig med privat initiativ og erhverv, når de fleste mennesker modtager størstedelen af deres levegrundlag fra staten. For den enkelte borger er logikken selvfølgeligt den samme. Hvorfor bruge tid på uddannelse, virksomhedsopstart eller hårdt arbejde, når belønningen er strafskat og utak.

Den eneste undtagelse er måske eliteidræt. Her hylder vi stadig talent og flid. Men hvis man ikke lige er udstyret med et stort sportsligt talent, er der måske kun tilbage at stille op i X-Faktor eller lade tilfældigheden råde og investere i chancen for at blive lottomillionær. Eller måske er vi bare en nation af spillefugle?

Klumme på 180grader.dk

Uden at tænke over det er mange i min generation nok så påvirkede af 70’er feminismen, at de gamle dyder er gået i glemmekassen. Kvindeoprøret i 70’erne lærte os, at kønsstereotyper er undertrykkende, og at vi skulle føle os nedgjort, hvis en mand holdt døren. Forholdet mellem mænd og kvinder blev betragtet som en kamp.

Der har også været meget at kæmpe for, men vi er heldigvis nået langt. I år er 100-året for kvindernes internationale kampdag. I 1915 fik kvinderne valgret og senere har vi opnået ligeløn og lige adgang til uddannelse. Selvom nogle nok vil hævde, at kvinder stadig er undertrykte, fordi der findes lønforskelle, forklares forskellene i dag snarere af de valg, kvinder træffer, end af kønsdiskrimination.

Derfor ændrede feminismen også på mange måder karakter igennem 90’erne. I 70’erne skulle kødgryderne og de traditionelle kvinderoller skiftes ud med karriere og kampråb. I 90’erne blev det igen okay at kombinere feminismen med en mere traditionel kvindelighed. Den postfeministiske kvinde klarer både job og familie i høje hæle og bliver ikke fornærmet, hvis en mand giver blomster eller trækker stolen ud. De bløde mænd skulle igen lære at banke søm i væggen og slå i bordet, når det var nødvendigt.

Kvindeidealet anno 2010 bilder os ind, at vi kan få det hele på én gang. Karriere, børn og masser af overskud. Vi taler meget om manglen på kvindelige topchefer. Men jeg tror ikke, det skyldes, at kvinder ikke kan eller ikke får lov. Jeg tror bare, at mange kvinder vælger at prioritere andre ting. For alle valg er fravalg. Og er det ikke også okay?

Det er ikke let at være mand eller kvinde i år 2010. I det hele taget er livet ikke let. Men jeg mener ikke, at kønnene er i kamp med hinanden. Og selvom jeg nok kan klare de fleste ting selv, vil jeg fremover huske at nyde, når en mand åbner døren for mig eller trækker min stol ud. Den 8. marts synes jeg, vi skal afblæse kampen mellem kønnene og i stedet fejre, at både kvinder og mænd selv kan vælge, hvordan de ønsker at leve.

Klumme i anledning af kvindernes kampdag d. 8. marts, bragt i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 25. februar

I Frederiksberg Kommune kan personer, der trues eller rammes af æresvold eller partnervold, altid modtage støtte og hjælp. Men det glæder mig, at socialudvalget d. 8. februar 2010 har tilsluttet sig en række tiltag, der vil styrke den rådgivning, vi allerede tilbyder.

For det første vil kommunens sagsbehandlere få uddelt Servicestyrelsens retningslinjer for voldsramte kvinder samt Etnisk Konsulent Teams metodehåndbog for henvendelser fra unge kvinder, mænd og par med anden etnisk herkomst end dansk. De to sæt retningslinjer vil understøtte kommunens arbejde på området og vil eventuelt indgå i temamøder og kompetenceudvikling på det sociale område.

Dertil vil der på skoler og biblioteker blive uddelt en pjece rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk omkring deres rettigheder og handlemuligheder, hvis de udsættes for vold eller trusler. Ligeledes vil der komme mere information omkring, hvor man kan få hjælp, på kommunens hjemmeside.

Samlet set er Frederiksberg Kommune godt rustet til at hjælpe kvinder og mænd, der rammes eller trues af æresvold eller partnervold. Men ekstra fokus på området og styrket kommunikation af kommunens tilbud kan forhåbentligt gøre det lettere at henvende sig og være med til at sikre, at hjælpen gives i tide.

Læserbrev i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 23. februar 2010

Allerede i dag findes der et hav af undtagelser. Bilforhandlere, blomsterbutikker, gartnerier, ejendomsmæglere, tankstationer, bagerbutikker og små dagligvarebutikker må holde åbent alle søndage. Uden at det i øvrigt har medført voldsomme klager over medarbejdernes vilkår eller forstyrrelser af den hellige hviledag.

Balder Mørk Andersen (SF) skriver i sit indlæg d. 11. februar, at liberaliseringen af lukkeloven vil ramme både ansatte og butikker hårdt. Men det gælder åbenbart ikke byggemarkeder, som han gerne vil give lov til at holde søndagsåbent. Logikken kan man lede længe efter.

Lukkeloven gavner udelukkende butikker, der på grund af ringe udvalg eller høje priser ikke kan konkurrere på lige vilkår. De butikker ønsker jeg ikke at holde kunstigt i live. Til gengæld er jeg ikke bekymret for vores mange dygtige specialforretninger, der har et unikt og værdifuldt tilbud til kunderne. Derfor glæder jeg mig til at komme af med lukkeloven. Lad os give kunder og butikker valgfriheden tilbage. Det er til alles gavn.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 18. februar 2010

Hvis lille Dorthe er dygtig til at regne, skal hun altså ikke have en lavere karakter i matematik, fordi hun foretrækker at lave sine regnestykker alene. Sociale mål risikerer at skabe et ekstra pres på de elever, der af forskellige årsager ikke lever op til Skolerådets, lærernes eller eksperternes normalitetsbegreb. Den form for social ensretning hører ikke hjemme i folkeskolen. Vi skal måle de ting, det giver mening at måle – men vi skal ikke prøve at sætte alt på formel.

Når Balder Mørk Andersen (SF) afslutter sit indlæg i Lokalavisen d. 28. januar med at spørge, om de borgerlige er imod en lavere valgretsalder af frygt for at afgive mandater til venstrefløjen, kunne man lige så polemisk spørge, om SF ønsker valgretsalderen sænket alene på grund af udsigten til et par ekstra stemmer. Jeg er enig i, at det er vigtigt at inddrage de unge, men valgretsalderen skal fastsættes ud fra et modenhedskriterium og ikke ud fra de unges stemmefordeling.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 11. februar 2010

Børn er ikke en universel rettighed, som staten skal sikre opfyldt. Det er ikke en sygdom at være enlig eller lesbisk. Raske kvinder bør selv betale for at blive kunstigt befrugtet.

Læserbrev i Berlingske Tidende torsdag d. 11. februar 2010