Tak for din opbakning og for din kommentar. Jeg er helt enig i dine betragtninger. Det er et stort problem, at ligestilling de facto defineres som lige fordeling, og det kan aldrig realiseres uden at anvende tvang over for borgerne. Sådan et samfund ønsker jeg ikke at lave i.

Mange hilsner,
Mie

det har glædet mig meget at læse dine indlæg hen over sommeren, som jeg synes er særdeles skarpe og velargumenterede. Der er i den grad mangel på det i de fleste debatindlæg. Det er selvfølgelig også dejligt for mig at se at der faktisk er nogle politikere, som jeg er meget enige med;-).
Fx i forbindelse med kvindekamp og ligefordelingsdebatten, er det rigtig godt at der er nogle (jeg tror endda det er en fordel når det er kvinder), der går i rette med forestillingen om at dette betyder ligefordeling. Denne for mig at se fuldstændige misforståede og i øvrigt også utopiske tanke om at ligestilling først opnås når der er en lige fordeling af køn på arbejdsmarkedet vil tilsyneladende bare ikke dø – jeg har hørt på den siden jeg startede i skolen i starten af 70′erne!

Hvis man taler om ligefordeling i forhold til køn skal det vel ikke kun være på bestemte områder som fx. bestyrelsesposter eller andre inflydelsesrige poster men vel inden for alle fagområder, militær, rengøringsområdet inklusive. Det skal vel også gælde ud i de enkelte lokalområder og ikke blot på et nationalt gennemsnitsniveau. Jeg ved ikke om fortalerne for kønnet ligefordeling nogensinde er kommet blot så langt i deres tankegang mht. hvad det vil indebære for borgerne, hvis det skulle realiseres blot nogenlunde (lad os bare sige inden for 40-60 grænsen, som jeg lidt fornemmer at Lykke Friss i hvert fald mener det bør være inden for). Umiddelbart vil jeg vurdere at mere end 90 % af samtlige borgere skulle opgive en eller flere af følgende personlige forhold: karriere, fagområde, bopæl, fritidsinteresser, vennekreds, familie.
Som jeg ser det vil dette aldrig komme til at ske ad frivillighedens vej uden at der skal laves massive særordninger i form af lokkemad for at få folk flyttet – og så er der vel ikke opnået ret meget i forhold til ligestilling, som jo var udgangspunktet. Man kan vel også stillle sig spørgsmålet hvorfor er det lige køn man vil gruppere efter i en ligestillingsdebat (hvor jeg underforstået taler om individets ligestilling). Man kunne efter min mening lige så meningsløst have inddelt befolkningen i 3 grupper efter personhøjde: Gruppe 1:minder end 150 cm, Gruppe 2: 150-180 cm og Gruppe 3 højere end 180 cm.
Jeg er overbevist om at også her villle man se markante forskelle i de tre grupperinger fx mht. løn og beskæftigelse.

Det centrale må være lige mulighed for individet til selv at kunne vælge udfra objektive krav til kvalifikationer, talenter mv. Derfor bliver det faktisk efter min opfattelse problematisk så snart at køn indgår i denne ligestillingsdebat.

Nå det blev en længere smøre.
PS dit debatindlæg i Berlingske Kommentar i dag er også lige i skabet – godt gået Mie!