Frihedens tynde kop te 1 Kommentar
Frihed kan efterhånden betyde hvad som helst for hvem som helst. Berlingske Tidende bragte den 15. maj en kronik, hvori Jacob Andersen og Susanne Tøttenborg i frihedens navn foreslår, at rygere fremover skal erhverve en tobakslicens for at have lov til at købe cigaretter. Rygere skal simpelthen ansøge kommunen om licens, lige som man i dag ansøger om et pas. Prisen foreslår kronikørerne sat til 3.200 kr. Hermed øges sandsynligheden rigtigt nok for, at flere vælger rygning fra.
Det er slemt nok, at kronikken idealiserer et Big Mother samfund, der overbeskyttende tørrer sine børns snottede næser og beskytter dem mod at træffe dårlige valg. Men mest bekymrende er det, at al formynderiet forsvares med et ønske om at øge borgernes frihed.
Forslaget kalder de ”En liberal og effektiv tobakspolitik”, men den er mere effektiv end liberal. Kronikørernes egentligt dagsorden er selvsagt at begrænse rygning. Frihed er at have gode alternativer, hævder de. Men når først de gode alternativer sættes på formel og udvælges af staten eller et særligt bemyndiget ekspertpanel, er der ikke længere tale om et frit valg. De gode alternativer er jo valgt på forhånd – og de politisk ukorrekte muligheder er behændigt filtreret fra.
Når kronikørerne sætter lighedstegn mellem et frit liv og et røgfrit liv, viser de med al tydelighed, at de ikke taler frihedens sag. Frihed kan naturligvis ikke gennemføres med tvang. Frihed er retten til at vælge selv – også hvis de valg, man træffer, er tåbelige eller risikofyldte.
For mange er det åbenlyst vigtigere, at borgerne træffer de rigtige valg – end at de træffer frie valg. Det kan man kalde alt muligt, men det har intet med frihed at gøre. Hvis frihed ikke skal ende med at være en tom skal, der kan påfyldes et hvilket som helst indhold, må de af os, der har vores frihed kær, protestere over denne misbrug af begrebet.