Forkælede studerende 13 Kommentarer
Den hårdt prøvede studerende, Mette Rasmussen, skriver i Berlingske Tidende d. 23. maj, at de studerende er den gruppe i samfundet, der ville blive ramt hårdest af en fastfrysning af overførselsindkomsterne. Fastfrysningen af SU’en er som bekendt sidenhen taget af bordet. Men er det i virkeligheden rimeligt at friholde de studerende?
Kunne man ikke påstå, at SU’en – som en af de få støtteordninger, der er direkte målrettet samfundets top – burde være et oplagt reformemne? De studerende er på ingen måde svage eller udsatte. Tværtimod kan de se frem til en høj livstidsindkomst – og det er tilmed gratis at uddanne sig. Eller rettere sagt, andre mennesker betaler i forvejen for selve uddannelsen.
Men Mette Rasmussen står ikke alene. Hendes klagesang er desværre et eksempel på en tendens, der i de seneste år har nået nye højder. En nationalsport kunne man måske kalde det. Hvor den, der med størst dygtighed fremstiller sig selv som særligt udsat, kåres som vinder. Børn, unge, studerende, pensionister, børnefamilier, enlige – ja snart sagt hele befolkningen har særlige behov og har ret til at stikke snablen dybt ned i skatteydernes lommer. Tilbage står de rigtigt udsatte, f.eks. hjemløse, sindslidende, narkomaner og handicappede, der ikke skriver læserbreve eller demonstrerer på rådhuspladsen.
Hvis vi også i fremtiden vil have råd til at hjælpe de allermest udsatte, kan vi ikke blive ved med at give mere til alle. Som ressourcestærke, fremsynede borgere med samfundssind burde de studerende i stedet gå forrest og foreslå SU’en erstattet med et lån. De studerende har ikke brug for almisser.
Hej Mie.
Jeg sad i lørdags og skrev på et blogindlæg, men jeg endte med at sætte det i venteposition, fordi jeg endte med at være rigtig harm da jeg havde sat det sidste punktum.
For er der noget jeg efterhånden er temmelig træt af, så er det hele denne mig-mig-mig og “I kan bare vove på at tage noget fra mig kultur” der hersker blandt danskerne.
Årsagen til at det røg i venteposition var ganske simpelthen den, jeg kunne ikke rigtigt finde ud af om jeg var komplet gak og ene om med min irritation over mine med-danskere.
Så at læse dette indlæg bekræfter mig i at jeg ikke er komplet gak, der er også andre derude og tak for det!
I øvrigt en rigtig fin blog du holder dig, der er masser af stof til eftertanke.
Hej Sacha,
Velkommen til – og tak for din kommentar. Vi er da heldigvis nogle stykker, der kan se vanviddet i den krævermentalitet, der er så udbredt i Danmark. Men desværre fornemmer jeg (se blot meningsmålingerne de seneste uger!), at de fleste danskere stadig tror, at velfærdsgoder strømmer som uendelig manna ud af himlen, og at vi altid kan give mere til alle – alt den stund skatteindtægterne anses som en uudtømmelig ressource, der altid bare kan skrues lidt op for.
Håber du udgiver dit blogindlæg – lyder som interessant læsning. :-)
Mange hilsner,
Mie
Hej igen.
Indlægget er nu udgivet med efterfølgende bankende hjerte og klamme hænder.
Det er at finde lige her: http://jordforbindelsen.blogspot.com/2010/05/samfundslede.html
Mvh. Sacha
Hej Sacha,
Jeg synes, det er et godt indlæg – og et meget nødvendigt opråb. Ville ønske, at nogle flere turde sige tingene, som de er. :-)
Mie
Tværtimod kan de se frem til en høj livstidsindkomst…
Det er jo ikke helt korrekt Mie.
Tværtimod viste en undersøgelse (af CEPOS ingen ringere) for ikke så længe siden, at en del uddannelser henover et helt liv vil give en mindre indkomst, end hos de der går ud og tager et job direkte fra Gymnasiet. En hel del vil derudover ikke give ret meget mere, f.eks. 7,8% som folkeskolelærer.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/03/10/092814.htm
Jer fra CBS skal selvfølgelig nok komme til at tjene jeres del af kagen ;-)
Jeg vil lige påpege en systematisk fejl i den “besnærende” argumentation og det er hvis man betegner den studerende som “economic man” og skal låne til uddannelsen så er der en signifikant del af de studerende som vil fravælge uddannelse ud fra en cost-benefit betragtning.
Jeg er i færd med at tage Revisorkandidatuddannelsen og jeg har en sindslidelse hvor analyser viser at patienter med min sygdom har en erhvervsfrekvens på blot 50%. Med det mener jeg at hvis jeg ikke kunne modtage SU og skulle foretage låntagning i stedet for så ville jeg ikke læse på en vidergående uddannelse med henblik på at erhverve nogle kompetencer som jeg kun MÅSKE kan anvende på arbejdsmarkedet. Det ville simpelthen ikke kunne svare sig.
Når man læser bloggerens mærkesager mht. integration så er det blot skueværdier og enhver der har beskæftiget sig en smule med organisationsteori ved at det er et ekstremt negativt ladet udtryk.
Mange dog ikke alle efterkommerer af indvandrer/flytninge har relativt dårlige socioøkonomisk forhold, og kan ikke modtage økonomisk hjælp fra familien mens de studerer. For at bryde den sociale arv må man bruge incitamenter heriblandt SU for at opnå den såkaldte “gode cirkel” dvs. at efterkommerer af indvandrerer får en uddannelse og et job hvilket igen betyder at deres børns sandsynlighed for at klare sig godt i det danske samfund stiger betragteligt.
Empirien viser at hvis offeromkostningen ved at læse dvs. forskellen mellem indtjeningen fra ufaglært arbejde/kontanthjælp og SU bliver mindre så stiger efterspørgslen efter uddannelse alt andet lige. Bare se på stigningen i antallet af nye studerene på de vidergående uddannelse som skyldes at lavkonjukturen har medført et markant fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft.
@Anders og Polyb
Jeg ønsker et samfund, hvor alle har lige adgang til uddannelse. Det mener jeg fortsat vi vil have, selvom SU’en laves om til et lån. Ingen vil pga. dårlig økonomi være forhindret i at studere.
Ingen andre steder i verden har man en så generøs SU som i Danmark – og det har altså ikke betydet, at unge fravælger uddannelse. Rigtigt mange lande, som vi normalt sammenligner os med, har endda brugerbetaling på uddannelse uden at det har medført den sociale massegrav.
Statens indtægter er begrænsede og det er ikke holdbart bare at hæve skatterne i det uendelige. Med andre ord må velfærden prioriteres. Det ville selvfølgeligt være rart og dejligt, hvis man bare kunne give mere af alt til alle, men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Jeg mener, det er helt rimeligt, at studerende selv finansierer deres leveomkostninger, mens de læser, f.eks. igennem et favorabelt statslån, der gør alle i stand til at forsørge sig selv under uddannelsen.
En afskaffelse af SUen kunne passende bruges til at lette topskatten. Det vil gøre, at det bedre kan betale sig at tage en lang uddannelse og vil skabe jobs og vækst til alles gavn. En afskaffelse af SU’en vil desuden anspore de studerende til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder og til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere.
@Mie
Jeg synes du generaliserer studerende og uddannelser. Der er altså mange uddannelser, hvor en gæld på over 200.000 (eller mere) vil være en kæmpe byrde, og vil resulterer i at man måske fravælger uddannelsen. Der er mange uddannelser hvor man alligevel ikke rigtigt kommer op i top-skat området jobmæssigt. Og her taler vi altså også om uddannelser, som du nævner, “med gode jobmuligheder” (for ikke at tale om vigtige funktioner i samfundet). Et eksempel kunne, som jeg nævnte tidligere, være læreruddannelsen – en anden kunne være sygeplejeuddannelsen.
Uddannelse er ikke kun til gavn for individet, men for samfundet som helhed. Desuden bliver mange ansat i den offentlige sektor, og det er vel i den forbindelse kun rimeligt at de får deres uddannelse betalt, ligesom mange af de mennesker der bliver uddannet i det private erhvervsliv gør det.
Som ressourcestærke, fremsynede borgere med samfundssind burde de studerende i stedet gå forrest…
Borgere der betaler top-skat er vel mere ressourcestærke end studerende – og de har vel også samfundssind?
@Polyb
Vi to bliver nok aldrig enige om særligt meget. Men hvis man ikke mener, der er udsigt til at kunne afbetale en SU gæld på f.eks. 200.000 over 15-20 år, så tvivler jeg på, at det er i samfundets interesse at betale for en 5-årig uddannelse. Så burde man måske finde sig noget andet at lave. Men glem nu ikke, at en lavere skat – og topskatten rammer altså i dag over 40% af alle fuldtidsansatte, ikke kun de “onde rige kapitalister” – vil gøre det lettere at betale gælden tilbage.
Polyb siger: “Desuden bliver mange ansat i den offentlige sektor, og det er vel i den forbindelse kun rimeligt at de får deres uddannelse betalt, ligesom mange af de mennesker der bliver uddannet i det private erhvervsliv gør det.”
Det giver jo slet ikke mening. Der findes ingen private universiteter, seminarer mv. i Danmark. Alle får altså deres uddannelse betalt af skatteyderne. At man arbejder i det offentlige medfører ingen særlige krav på lommepenge under studietiden. Snarere tværtimod. De privatansatte kan man i det mindste sige betaler af på deres studiepenge – hvorimod offentligt ansatte jo får deres løn betalt af de penge, deres naboer og medborgere betaler i skat.
Men denne diskussion kan nok fortsætte i det uendelige. Jeg tror ikke, jeg har meget mere at tilføje til, hvad jeg allerede har sagt ovenfor. Så måske kan vi bare konkludere, at vi – også her – er uenige. Fred være med det.
(Med andre ord – forvent ikke, at jeg gider blive ved med at gentage mig selv).
Men lige en sidste kommentar..
Polyb siger: “Borgere der betaler top-skat er vel mere ressourcestærke end studerende – og de har vel også samfundssind?”
Ja – men de betaler allerede en af verdens højeste marginalskatter. Selv med en flad skat ville en højtlønnet naturligt bære en langt større skattebyrde end en lavtlønnet. Det er helt okay – men der er altså en grænse for hvor meget provenu staten kan kradse ind på den vis. Har du hørt om Laffer-kurven?
Anerkender du slet ikke, at der er begrænsede ressourcer, og at det derfor kan være nødvendigt at prioritere? Hvad er vigtigst, døende kræftpatienter, narkomaner, sindslidende, hjemløse, voldsofre, udsatte børn.. eller at studerende udover den “gratis” uddannelse kan få månedlige lommepenge af staten? Well… jeg synes ikke, at SU er en særlig sympatisk eller social ordning. Snarere tværtimod. Faktisk omfordeler man fra de lavtuddannede og ufaglærte til akademikerne.
@Mie
Det giver jo slet ikke mening. Der findes ingen private universiteter, seminarer mv. i Danmark. Alle får altså deres uddannelse betalt af skatteyderne.
Jeg tænker ikke udelukkende på universitetsuddannelser, men på f.eks. uddannelser indenfor det private erhvervsliv, eller for den sags skyld f.eks. indenfor Forsvaret. Der er mange områder hvor man modtager løn under uddannelse.
De privatansatte kan man i det mindste sige betaler af på deres studiepenge – hvorimod offentligt ansatte jo får deres løn betalt af de penge, deres naboer og medborgere betaler i skat.
Offentligt ansatte varetager også for samfundet vigtige og nødvendige funktioner. De skaber også værdi i samfundet.
Hvad er vigtigst, døende kræftpatienter, narkomaner, sindslidende, hjemløse, voldsofre, udsatte børn.. eller at studerende udover den “gratis” uddannelse kan få månedlige lommepenge af staten?
Jeg synes slet ikke det giver mening at du sætter studerende ind i den remse. Jeg kunne ligeså vel spørge hvad der er vigtigst – en lavere top-skat, eller vilkårene for døende kræftpatienter, narkomaner, sindslidende, hjemløse, voldsofre og udsatte børn?
“Jeg synes slet ikke det giver mening at du sætter studerende ind i den remse. Jeg kunne ligeså vel spørge hvad der er vigtigst – en lavere top-skat, eller vilkårene for døende kræftpatienter, narkomaner, sindslidende, hjemløse, voldsofre og udsatte børn?”
Hvis du havde en lille smule forståelse for økonomi, så ville du forstå, at topskatten er ren symbolpolitik. Allerede i dag bidrager den kun symbolsk til statskassen. Jeg mener, det er omkring 15-20 mia. ud af statens samlede udgifter på omkring 1.000 mia. Til gengæld har den så store forvridende effekter på økonomien, at de fleste økonomer er enige om, at det vi være delvist eller helt selvfinansierende at afskaffe den. Folk vil arbejde mere, der vil være mindre incitament til skattesnyd, der vil blive skabt flere jobs og flere højtuddannede udlændinge vil komme til landet.
Det resultat så man f.eks. i Estland hvor en markant nedsættelse af indkomstskatterne og en indførelse af flad skat faktisk gav staten et STØRRE skatteprovenu end før omlægningen.
En lavere topskat er med andre ord en forudsætning for, at vi også fremover har råd til at have en velfærdsstat, der tager hånd om de svageste. Det er ingen modsætning.
Men det lyder selvfølgeligt bedre bare at ville give mere af alt til alle…. det er selvsagt det billigste synspunkt.
Så lad os sige “en lavere skatteprocent generelt”, pointen var såmænd bare at sætte en af dine kæpheste op imod “vilkårene for døende kræftpatienter, narkomaner, sindslidende, hjemløse, voldsofre og udsatte børn”. Jeg synes du, men den remse, benytter en argumentationsform som højrefløjen ellers normalt kritiserer f.eks. folk som Mette Frederiksen for.
Men ja, vi bliver nok ikke enige om dette – men det er da bestemt ikke umuligt at vi er enige om en masse libertære ting og sager :-)