Rettidig omhu Kommenter

08:45 den 8. april 2010 , , ,

I Lokalavisen d. 25. marts skælder Sine Heltberg (S) det borgerlige flertal ud for at sætte økonomien over styr. Frederiksberg er ligesom andre kommuner presset af de stramme økonomiske rammer, der er udlagt af regeringen og KL. Derudover mærker vi, at mange børnefamilier vælger at blive boende på Frederiksberg. En positiv udvikling, der dog skaber et økonomisk pres på børneområdet.

sine_vinter

Men økonomien på Frederiksberg er på ingen måde sat over styr. Faktisk står Frederiksberg langt bedre rustet end de fleste kommuner. Vi har udvist økonomisk mådehold og har i god tid påbegyndt de nødvendige udbygninger af daginstitutioner, skoler og plejehjem. Alt imens socialdemokraterne i København gennemfører dramatiske nedskæringer på bl.a. børneområdet, har vi på Frederiksberg i de senere år øget serviceniveauet og fastholdt pasningsgarantien.

Hvordan havde økonomien mon set ud, hvis S var kommet til magten? Sine Heltberg (S) bryster sig af at være økonomisk ansvarlig, men hendes partis valgprogram viser alt andet end rettidig omhu. I november lovede S bl.a. CO2 neutralt byggeri, øget normering i børnepasningen, lavere klassekvotienter i skolerne, gratis økologisk skolemad, indførsel af modersmålsundervisning, flere underjordiske parkeringspladser, udskiftning af alle kommunale køretøjer til elbiler og en ny svømmehal med internationale mål.

Hvis S havde magt, som de har agt, ville økonomien i sandhed sejle. Men ret skal være ret. S havde i deres budget fundet besparelser på bl.a. snerydning. Overordnet tror jeg dog, at borgerne skal være glade for, at det er et ansvarligt borgerligt flertal, der sætter kursen på Frederiksberg.

Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 8. april 2010

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.