Kun for kvinder 2 Kommentarer
Lotte Grostøl undrer sig d. 12. marts over, at ”en ældre herre” som Asger Aamund får lov til at udtale sig om ligestilling. Og her troede jeg, at ligestilling handlede om at vurdere personer på deres kvalifikationer og argumenter og ikke på deres køn. Men ifølge Lotte Grostøl er kønnet langt vigtigere end evnerne. Tilsyneladende må kun kvinder have en holdning til ligestilling, og derfor er en ”ældre herre” selvfølgeligt diskvalificeret fra start. Det er også langt lettere end at forholde sig til hans argumenter. Kønskvoter og særbehandling er kønsdiskrimination mod mænd. I ligestillingens navn. Ja, man må undre sig.

Læserbrev i Berlingske Tidende søndag d. 14. marts – som svar til et indlæg fra Lotte Grostøl, der underskriver sig som formand for aktionærforeningen Best Women, men glemmer at nævne, at hun også arbejder for SF.


Hej Mie
Syntes at din betragtning og pointe er vigtig i forhold til ligestilling. Jeg tænker ligestilling i forhold til vores samfund og kvalifikationer og ikke i forhold til kønnet.
Og jeg vil gerne i enhver sammenhæng blive fremhævet, fordi jeg er dygtig og ikke fordi jeg er kvinde.
Og en ældre mand kan helt bestemt have interessant betragtninger omkring kvinder op gennem generationerne, som er interessante at få med.
Hilsen Samina Shah
Hej Samina
Tak for din kommentar, som jeg – ikke overraskende – er helt enig i. :-)
Mange hilsner,
Mie