Valgretsalder 5 Kommentarer
Uanset om de unge stemmer til højre eller venstre, bør valgretsalderen ikke sænkes, så længe myndighedsalderen fastholdes på 18 år. De to ting bør følges ad. Det giver ikke mening at give stemmeret til nogen, der ikke betragtes som voksne nok til at køre bil, optage lån, indgå kontrakter eller købe cigaretter. Hvis man ikke er gammel nok til at tage ansvar for sit eget liv, er man heller ikke gammel nok til at tage ansvar for samfundets udvikling.
Når Balder Mørk Andersen (SF) afslutter sit indlæg i Lokalavisen d. 28. januar med at spørge, om de borgerlige er imod en lavere valgretsalder af frygt for at afgive mandater til venstrefløjen, kunne man lige så polemisk spørge, om SF ønsker valgretsalderen sænket alene på grund af udsigten til et par ekstra stemmer. Jeg er enig i, at det er vigtigt at inddrage de unge, men valgretsalderen skal fastsættes ud fra et modenhedskriterium og ikke ud fra de unges stemmefordeling.
Læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 11. februar 2010
Dit argument angaaende myndighedsalderen er ganske logisk, hvilket dog rejser spoergsmaalet om hvorfor strafferetsalderen saa ikke er den samme. Det ville jo blive en foelgende konsekvens af dit argument. DF har jo blandt andet foreslaaet at aldersgraensen for hvornaar man skal kunne straffes burde saettes ned til 12 aar. Dette giver dog et demokratisk problem, eftersom unge saa vil kunne doemmes efter love, de ikke selv er i stand til at paavirke gennem deres valgret. Det er et demokratisk princip, der desvaerre ikke blive efterlevet, og det skyldes desvaerre en formynderisk attitude over for unge. Den bliver vi noedt til at pakke vaek, naar vi snakker valgretsalder.
Ingen stiller for eksempel de samme kriterier om modenhed, viden og penge til den almene befolkning, som stilles til unge under valgretsalderen. Vi ville blive dybt forargede, hvis nogen satte spoergsmaalstegn ved vores modenhed, viden om samfundet og om vi er paa bistand (som jo ifoelge ledende KU’ere ikke fortjener valgret!). Hvorfor er det saa, at de 16-aarige skal praesenteres for saadanne kriterier? Det tjener ingen andre end status quo og rammer de unge, som gerne vil bruge deres stemme. Det goer saaledes mere skade end gavn.
Hej Jesper,
Tak for din kommentar – det er altid godt at blive udfordret lidt på sine synspunkter. Jeg mener dog ikke, at du kan sammenligne valgret og straffealder på den måde. Unge under straffealderen vil altid være påvirket af lovgivning, de ikke har indflydelse på. Lovene påvirker jo i allerhøjeste grad unge – endda spædbørns – vilkår, så det kan næppe være et kriterium for at fastsætte valgretsalderen.
At samfundet fastsætter en grænse for, hvornår man kan opstille og blive valgt til de demokratiske organer (valgretsalderen), betyder på ingen måde, at man indtil da ikke står til ansvar for sine handlinger.
Blot forventer vi ikke, at en person under myndighedsalderen (og valgretsalderen) – alt andet lige – har samme evne til at overskue samfundets indretning og konsekvenserne af sine valg. Af samme årsag vil man aldrig straffe børn og unge på samme måde, som man straffer en voksen. Vi straffer også i dag unge under straffealderen – f.eks. ved tvangsanbringelser, ungepålæg osv. – de stilles blot ikke for en domstol.
Derfor er jeg tilhænger af en lavere straffealder. Jeg mener, det er rimeligt, at man står til ansvar for sine handlinger – men “straffen” skal selvfølgeligt stå i målestok med personens alder og forståelse for sine handlinger. Selvfølgeligt skal børn ikke i fængsel – men mange af de sociale tvangsforanstaltninger, der i dag gives administrativt og helt uden at sikre børn og unges retsstilling – kunne i stedet vurderes af en uafhængig domstol. Det, mener jeg, vil styrke børn og unges vilkår.
Mange hilsner,
Mie
Hej Mie
Tak for dit svar. Gennem strafferetsalderen vedkender vi jo netop, at de unge har et samfundsmaessigt ansvar for deres handlinger. Det er et samfundsmaessigt ansvar, der ikke laengere er foraeldrenes. Der er saaledes ikke tale om paavirkning, men om lovmaessigt ansvar. Det er der forskellen ligger mellem at vaere barn, beskyttet af foraeldrenes ansvar, og ung, der selv staar til ansvar.
Naar vi anerkender dette individuelle ansvar over for loven maa vi noedvendigvis ogsaa give dem muligheden for at paavirke loven paa hvilken maade de maatte oenske, hvad enten det er at opstille eller stemme. Det samfundsmaessige ansvar maa gaa begge veje, ellers skaevvrider vi demokratiet for den paagaeldende gruppe. Kongruens og lovmaessighed er et demokratisk princip, vi boer vaerne om, og det goer vi ikke ved at ignorere rettigheder og pligter, input og output i forhold til samfundet. Vi goer demokratiet (samt de unge) en bjoernetjeneste ved at forfalde til en populistisk saenkning af strafferetsalderen uden skelen til den oevrige myndighedsalder. Det er der formynderiet ligger, og det kan hverken vi eller den unge vaere tjent med.
Det er det formynderi, vi bliver noedt til at pakke vaek. I min verden er flintrende ligegyldigt, hvad de unge maatte taenke, handle og mene om dit og dat, saa laenge deres rettigheder og pligter i forhold til samfundet foelges ad, og det goer de ikke som det er i dag. Vi opstiller derimod en masse absurde kriterier for hvad de unge skal kunne, foer vi tildeler dem valgret. Det er kriterier, som vi ikke selv lever op til eller kunne droemme om at efterleve, for det minder mere om et diktatur end det goer om et demokrati.
Derudover at der ligeledes en demokratisk fare i, at dele den juridiske verden op med uafhaengige domstole. Det ville bryde med et grundlaeggende retsprincip om lighed for loven, hvis vi skulle ud saerdele domstolene, og det ville ligeledes svaekke de unges retssikkerhed. Det plejede ellers at vaere en konservativ maerkesag at staa vagt om demokratiske institutioner og sikre vandtaette skodder mellem dem.
Jeg taler ikke om at særdele domstolene. Tværtimod refererede jeg blot til det demokratiske princip om, at domstolene er uafhængige af den lovgivende og udøvende magt.
Vi bliver vist ikke enige her, men jeg mener godt, at man kan stå til ansvar for sine handlinger (jf. straffealderen) uden at være moden til at tage det juridiske og økonomiske ansvar for sit liv (myndighedsalder) eller stemme (valgretsalder). Børn står jo også til ansvar, dér vil man blot forvente, at forældrene varetager konsekvensen. Og som jeg allerede har påpeget, så “straffer” staten også børn i dag igennem en række tvangsindgreb overfor børn under straffealderen. Så de to ting hænger ikke sammen.
Ingen – uanset alder – svæver rundt i en boble af total ansvarsløshed. At man er under myndighedsalderen er intet argument for, at man skal fritages for konsekvensen af sine handlinger. Men i det omfang konsekvensen varetages af staten (domstolene) og ikke af forældrene, skal personens alder og modenhed selvfølgeligt tages i betragtning.
Kære fr. Harder
Når jeg betragter Deres portrætfoto forekommer det mig umiddelbart, at De i al Deres ungdommelighed næppe selv kan have valgret. Deres fortrinlige skriftlige indlæg overbeviser mig dog om, at De er moden hertil.
Med ærbødigste hilsner signeret, Deres
Louis
(mellemskoleeksamen 1937)