Beredskab mod æresvold 2 Kommentarer

19:55 den 23. februar 2010 , , , ,

Det er helt uacceptabelt, at nogle kvinder i Danmark må leve med vold, trusler og frygt for tvangsægteskab eller deportation til hjemlandet, som det sidste år blev dokumenteret blandt andet i DR1 programmet ”Kvinder på flugt”. Derfor bragte jeg æresvold og partnervold op på et kommunalbestyrelsesmøde i juni 2009, og kommunen har siden arbejdet på at styrke indsatsen på området.

I Frederiksberg Kommune kan personer, der trues eller rammes af æresvold eller partnervold, altid modtage støtte og hjælp. Men det glæder mig, at socialudvalget d. 8. februar 2010 har tilsluttet sig en række tiltag, der vil styrke den rådgivning, vi allerede tilbyder.

melkXart280

For det første vil kommunens sagsbehandlere få uddelt Servicestyrelsens retningslinjer for voldsramte kvinder samt Etnisk Konsulent Teams metodehåndbog for henvendelser fra unge kvinder, mænd og par med anden etnisk herkomst end dansk. De to sæt retningslinjer vil understøtte kommunens arbejde på området og vil eventuelt indgå i temamøder og kompetenceudvikling på det sociale område.

Dertil vil der på skoler og biblioteker blive uddelt en pjece rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk omkring deres rettigheder og handlemuligheder, hvis de udsættes for vold eller trusler. Ligeledes vil der komme mere information omkring, hvor man kan få hjælp, på kommunens hjemmeside.

Samlet set er Frederiksberg Kommune godt rustet til at hjælpe kvinder og mænd, der rammes eller trues af æresvold eller partnervold. Men ekstra fokus på området og styrket kommunikation af kommunens tilbud kan forhåbentligt gøre det lettere at henvende sig og være med til at sikre, at hjælpen gives i tide.

Læserbrev i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 23. februar 2010

Kommentarer (2) ↓ Tilføj kommentar

  1. Kære Mie Harder.
    Jeg har på ”Altinget” læst om de tiltag som Frederiksberg Kommune har taget i forhold til unge, der udsættes for æresrelaterede konflikter, på foranledning af dig.
    Det glæder mig meget.

    Jeg vil orientere om, at LOKK, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, har et rådgivningstilbud til disse unge. Vi har på nuværende tidspunkt 4 rådgivere, men tilbuddet bliver udvidet til 6 rådgivere d. 1.3.2010.
    I dette projekt er det mulighed for:
    o Rådgivning til fagfolk
    o Afholdelse af faglige informationsmøder
    o Rådgivning til den unge selv
    o Mægling med mellem den unge og familien.
    o Forældretelefon, hvor forældrene til de unge kan ringe ind.

    Tilbuddet bliver udvidet den 1.3.2010 med psykologbistand til de unge, som vi har kontakt med samt med en HOT- line som svarer døgnets 24 timer.

    Alle tilbud er gratis for alle, idet projektet bliver betalt af Integrationsministeriet.

    Venlig hilsen
    Lene Johannesson
    Sekretariatschef

    Lokk Sekretariat
    c/o 3F
    Kampmannsgade 4
    1790 København V.
    Telefon: 32 95 90 19
    Dir. telefon: 88 92 73 42
    E-mail: lj@lokk.dk

  2. Mie Harder siger:

    Hej Lene,

    Mange tak for din kommentar. Så vidt jeg er orienteret samarbejder vores socialforvaltning og sagsbehandlere allerede tæt med LOKK og trækker i høj grad på de ressourcer, I stiller til rådighed, i forbindelse med denne type sager. Jeg forestiller mig også, at den øgede kommunikation på kommunens hjemmeside vil inkludere henvisninger til jeres HOT-line. Det glæder mig i øvrigt at høre, at der også bliver oprustet på jeres side, da jeg er klar over, hvor stort et arbejde, I gør. Jeg vil følge sagen og sikre mig, at vi får formidlet informationen om jeres tilbud videre. :-)

    De bedste hilsner,
    Mie

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.