Fejlskud fra Mette Frederiksen 2 Kommentarer

09:29 den 23. januar 2010 , ,

De unge tager for lidt ansvar for deres handlinger, og derfor skal staten nu opdrage dem, konkluderer Mette Frederiksen (S) i Berlingske Tidende d. 21. januar. Jeg er enig i, at unge såvel som voksne i Danmark tager for lidt ansvar for deres handlinger. Men når det kommer til årsag og løsning, skyder Mette Frederiksen helt forbi målet.

157753-mette-frederiksen

Årsagen er ikke, at staten blander sig for lidt, og derfor er løsningen naturligvis heller ikke mere statslig formynderi. Tværtimod har statens indblanding i stadig flere områder af borgernes privatliv fortrængt den enkeltes ansvarsfølelse og skabt en opfattelse af, at staten løser alle vores problemer. Den statslige folkeopdragelse, som Mette Frederiksen ønsker, bidrager ikke til at gøre folk selvhjulpne. Tværtimod.

Selvfølgeligt skal unge som voksne stå til ansvar for deres handlinger. Men det opnås ikke ved at gøre staten ansvarlig for børneopdragelsen.

Kommentarer (2) ↓ Tilføj kommentar

  1. Hej Mie,

    Interessant indlæg, og jeg giver dig ret i at en statslig folkeopdragelse klart er forkasteligt og kun vil gøre tingene værrer, men hvis man skal være lidt “smart” kan man sige at hvis vi lærer at det vi ser omkring, kan det måske også forklare hvorfor det er gået denne vej, for jeg syntes så absolut ikke at vores folkevalgte politikere just selv praktiserer det at tage “ansvar” for deres handlinger, og i modsætning til vores andres fejltagelser, så berører deres “ups’ere” os alle og jeg har endnu ikke set een eneste tage “ansvar” for evt. dårlige beslutninger og fejltagelser.

  2. Mie Harder siger:

    Hej Lars,

    Det kan du have ret i. Selvom det er kommet lidt sent, er jeg dog glad for, at folketinget vil ændre loven om de tvungne madpakker. Det er trods alt ét eksempel på, at man i nogen omfang indrømmer en fejl.

    I det samfund, jeg kunne ønske mig, ville der dog være mindre plads til politiske fejlbeslutninger – simpelthen fordi politikere burde blande sig i meget mindre. Politikere er akkurat lige så fejlbarlige som alle os andre, så det er en fejltagelse at tro, at man politisk kan designe det gode samfund. Vi skal hellere blande os mindre og lade den enkelte borger og civilsamfundet indrette sig, som de finder bedst.

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.