Velfærdsmonopolet 3 Kommentarer

21:22 den 2. december 2009 , , , , ,

En børnehave på Als har haft stor succes med en såkaldt “bedstemorordning“, hvor bedsteforældre til børn i institutionen har arbejdet frivilligt nogle få timer om ugen. Både børnene og pensionisterne er begejstrede.

Men den går ikke, hvis det står til BUPL. Det er uholdbart – ja, ligefrem en glidebane – hvis civilsamfundet begynder at tage ansvar på disse områder, siger formanden for BUPL Sydjylland. Det er kommunernes ansvar.

Tilsvarende kunne man til aften i TV2 Nyhederne høre indenrigsminister Karen Ellemann forsvare den tvungne madordning mod massive forældreprotester fra hele landet. Forældrene anførte blandt andet, at de gerne selv ville tage ansvar for deres børns mad, og at kommunerne næppe kunne levere en bedre løsning end de hjemmelavede madpakker.

moder stat

Dertil svarede ministeren, at madordningen har det ædle formål, at en truende fedmeepidemi skal undviges, og den slags kan man jo ikke overlade til forældrene. Eller noget i den retning.

Er det bare mig, eller er argumentationen her ikke lidt bagvendt? I udgangspunktet må det jo være den enkeltes ansvar at tage vare på sig selv og sit eget liv. Men af en eller anden grund handler diskussionen i dag ikke om at forsvare det individuelle ansvar og den personlige frihed mod statens indgriben.

Tværtimod tager vi rask væk udgangspunkt i den mærkværdige antagelse, at velfærd kun kan leveres af staten, og et hvert forsøg på at tilbagegive ansvar til borgerne eller civilsamfundet bekæmpes indædt. Af fagforeningerne, af venstrefløjen og nu også af såkaldte liberale ministre. Staten har fået monopol på velfærd, så hvis man ikke er lønnet af det offentlige, skal man helst ikke få den tossede idé at gøre noget godt for samfundet.

Det er en farlig udvikling. I betragtning af Danmarks bundplaceringer på vækst og produktivitet og verdensrekorder i offentlige udgifter og skattetryk, er en stadig voksende offentlig sektor ikke et godt – eller plausibelt – svar på de stigende forventninger til velfærd i fremtiden.

Tværtimod. Mere ansvar skal gives tilbage til civilsamfundet og til den enkelte borger. Den offentlige sektor skal være mindre, og der skal skabes plads til vækst og dynamik i det private. Statens velfærdsmonopol skal med andre ord brydes – ikke forstærkes – i fremtiden.

Kommentarer (3) ↓ Tilføj kommentar

  1. Svend P siger:

    Samtidigt mener Carina Chrstensen, at vi skal have kunst ud i indkøbscentrene, for alligevel at tvinge det ned i halsen på de folk der ikke interesserer sig for den slags.

  2. Lars Gotlieb Nielsen siger:

    Flot indlæg!
    Jeg har i mit virke mærket på egen krop hvilken magt BUPL har tiltaget sig i vore børn dagsinstitutioner. BUPL kæmper indæt for at få flest mulige af deres medlemmer ansat, altsammen under dække af at det er for vores børns skyld. Så det undre mig ikke at BUPL er imod bedstemor ordningen.
    Jeg er helt enig i at det er grotesk når en venstre minister skal forsvare en madordning som dybest set er socialistisk. Argumentet med fedme holder ingen steder for hvis man virkelig ville det til livs måtte staten jo overtage barnest samlede bespisning, da det jo ikke nytter at Barnet får god mad i skolen men køber slik på vej hjem og spiser skod mad hjemme. Så medmindre staten skal overtage vores børn 100% så er der kun en vej det er at give forældre ansvaret for deres børn tilbage.

  3. Jakob siger:

    Dejligt at se en politiker der tænker på “frihed” hos borgerne. – frihed til selv at kunne bestemme.

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.