Takt og tone for socialdemokrater 2 Kommentarer

10:41 den 15. december 2009 ,

I går havde vi konstituerende møde i den nyvalgte kommunalbestyrelse. Det forløb heldigvis uden de rævekager, man har set i andre kommuner, selvom socialdemokraternes borgmesterkandidat, Katrine Lester, valgte at gøre grin med hele affæren.

Først ved at indtage borgmesterstolen og til tilskueres og politikeres store forargelse råbe ” HA HA” mod den nuværende borgmester, Jørgen Glenthøj. Den stil fulgte hun op ved at indlede mødet med at råbe på tværs af kommunalbestyrelsessalen til Venstres medlem, Jan E. Jørgensen, “Nu husker du vel vores aftale!”

kb sal

Jeg behøver næppe at fortælle, at den historiske kommunalbestyrelsessal normalt er omfattet af stor respekt og traditionelle tiltaleformer i tredjeperson med Hr. og Fru. Ligesom man selvfølgeligt ikke tager ordet uden først at have fået det tildelt af borgmesteren.

Pinligt. Med den slags opførsel fra en person, der kalder sig borgmesterkandidat, kan vi vist kun være glade for, at socialdemokraterne stadig er langt fra magten på Frederiksberg.

I øvrigt forløb mødet som forventet og jeg kommer de næste fire år til at sidde i Magistraten (Økonomiudvalget), Arbejdsmarkedsudvalget samt Drifts- og Forsyningsudvalget.

Kommentarer (2) ↓ Tilføj kommentar

  1. Jens Nielsen siger:

    Nu er jeg ikke bekendt med situationen på Frederiksberg, men hvad skyldes denne opførsel? Er der en fortid mellem disse personer, som Katrine Laster mener retfærdiggører hendes mildest talt (uden at have været der) temmelig pinlige opførsel?

  2. Mie Harder siger:

    Tjah, der er ikke nogen historik, jeg kender til, der kan forklare det. Mit bedste bud er, at det kommer af venstrefløjens generelle mangel på respekt for traditionerne (selvom det nu er første gang, jeg har oplevet nogen opføre sig så pinligt) – og måske Lesters manglende situationsfornemmelse..

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.