Mie Harder

Klima er folkets opium 1 Kommentar

13:40 den 11. december 2009 Medier, Miljø

Religion er opium til folket, sagde Karl Marx. I disse dage fristes man til at tænke, at klima er den nye religion og FNs klimapanel bæreren af den ufejlbarlige sandhed. Man kunne også sammenligne med Kejserens Nye Klæder, hvor ingen – andre end Thor Pedersen måske – tør sige “Jamen, han har jo intet tøj på!”.

Jeg er hverken klimaforsker eller i besiddelse af guddommelig og ufejlbarlig viden, men i betragtning af, at klimaet på jorden altid har ændret sig, har jeg svært ved at hidse mig op over udsigten til – måske – et par graders højere middeltemperatur (i det omfang den slags overhoved kan måles) og et antal centimeters stigning af havene.

Selv hvis disse ændringer er den store katastrofe, som de gøres til, er jeg ikke overbevist om, at en tilbagevenden til jordhuler og hestevogne er løsningen. Hvis vi investerer de mange mange milliarder en COP15 aftale vil kræve, viser de bedste estimater, at temperaturstigningen kun udsættes med få dage om hundrede år. Med andre ord er det mest af alt spild af penge.

Ikke desto mindre er klima og grønt blevet de nye buzzwords. Et mantra for de politisk korrekte, der gentages til kvalmepunktet. Klima er ikke længere blot en betegnelse for vejrforholdene på jorden. Det er et plusord, der kædes sammen med den politisk korrekte fortolkning af klimadebatten. Et prædikat, der kan glorificere et hvilket som helst indhold.

Man kan således være klimafornægter, hvilket jo semantisk ikke giver mening. Og Berlingske Tidende har i dag en forsidehistorie om tabet af ufaglærte klimajobs. Men hvorfor er tabet af ufaglærte jobs i vindmølleindustrien værre end et tilsvarende tab af jobs alle mulige andre steder? Det er vel næppe den arbejdskrafttunge og ufaglærte del af vindmølleproduktionen, vi skal leve af fremover?

Klimabetegnelsen misbruges i et væk til at legitimere alle mulige andre dagsordener. I dette tilfælde ønsker 3F mere statsstøtte til deres brancher. Tilsvarende viser grøn strøm sig kun at gavne pengekisten hos energiselskaberne. Ikke desto mindre har venstrefløjen – bl.a. på Frederiksberg – markedsført sig benhårdt på indkøb af den virkningsløse grønne strøm.

Jeg glæder mig i disse dage til at klimamødet er overstået, så vi igen kan tale om de store udfordringer verden og Danmark står overfor. Fattigdom, hungersnød, forurenet drikkevand, arbejdsløshed, AIDS, malaria..

Klimaaftale eller ingen klimaaftale.. det gør nok ikke den store forskel.