Godt nyt for kommunerne Kommenter

11:21 den 24. oktober 2009 , , ,

Regeringen har fremlagt 105 forslag til regelforenklinger på de store velfærdsområder. Det er godt nyt for kommunerne. Over en årrække er antallet af regler og kontrolsystemer nemlig steget voldsomt.

Alle regler er indført i den bedste mening. Men hver gang noget nyt skal dokumenteres og kontrolleres, skal medarbejdere bruge tid på administration i stedet for på borgerservice. Det betyder, helt konkret, mindre tid til omsorg, pleje, undervisning og børnepasning. Alt for rigid kontrol ødelægger også medarbejdernes motivation og arbejdsglæde.

regn_af_paragraffer

Derfor er jeg glad for regeringens udspil til regelforenkling – men kommunerne kan også gøre meget selv. Oveni de statslige regler er kommunerne flittige til at indføre egne dokumentationskrav, målinger og kontroller. Nogle regler er nødvendige for at sikre kvaliteten af kommunens ydelser – men mange regler kan uden tvivl undværes.

Kommunerne bør trække i arbejdstøjet og give de kommunale regler og dokumentationskrav et eftersyn. Unødvendige regler bør afskaffes og ansatte i kommunen skal have mulighed for at anmelde bøvlede arbejdsgange og overflødig kontrol.

Færre regler og lettere arbejdsgange giver større arbejdsglæde og bedre borgerservice. Jeg mener, at vi skal måle på resultater – men afholde os fra at detailregulere medarbejdernes hverdag.

Debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag d. 24. oktober 2009

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.