Moralens vogtere 9 Kommentarer
Efter en årelang diskussion anbefaler socialdemokraternes partiledelse nu et forbud mod købesex. Enhver form for tvungen prostitution, kvindehandel og børneprostitution er allerede forbudt. Det, man nu vil forbyde, er altså de voksne kvinder (og mænd), der af fri vilje tilbyder sexydelser. Eller rettere de mænd (og kvinder), der køber ydelserne.
I bund og grund er det prostitutionen, Enhedslisten, SF, Radikale og nu også Socialdemokraterne vil af med. Men da kvinderne regnes for viljeløse ofre, rettes forbuddet og straffen mod kunderne. De ”onde mænd”, der udnytter kvinderne. Prostitution betragtes, i Dansk Kvindesamfunds ord, som “vold mod kvinder“.
Historisk har kvindebevægelsen haft et konfliktfyldt forhold til kvinders seksualitet. En del kvindeforkæmpere er imod pornografi og anden såkaldt ”tingsliggørelse” af kvinden, men samtidig forfægter de kvinders ret til et seksualliv. Kvindens lyst skal anerkendes og hendes ret til seksuel udfoldelse respekteres.
Det virker på mig modsigende, at kvinder har ret til at bestemme over deres lyst og krop, men vælger de at modtage penge for seksuelle ydelser, har de pludseligt ingen selvstændig vilje. Så langt rækker frisindet altså ikke.
Venstrefløjen hævder dertil, at et forbud vil begrænse antallet af prostituerede og hjælpe de prostituerede, der arbejder under kummerlige forhold. Erfaringerne fra Sverige viser imidlertid, at antallet af prostituerede efter snart 10 år med forbud er uændret. Dog arbejder de prostituerede nu i det skjulte og i højere grad med alfonser som mellemmænd. På trods af politiets indsats er meget få personer blevet dømt for køb af sex. Til gengæld har de sociale myndigheder sværere ved at få kontakt til de allermest udsatte og sårbare prostituerede.
Status er en større stigmatisering af de prostituerede og en forringelse af arbejdsvilkårene for de mest udsatte. Et forbud kan altså med ingen rimelighed begrundes i hensynet til de prostituerede. Det er korrekt, at nogle prostituerede har alvorlige psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemer. Lad os fokusere på at hjælpe dem i stedet for at indføre et symbolsk forbud, der tilmed er uden effekt.
Formentligt bunder ønsket om forbud simpelthen i, at man ikke bryder sig om prostitution. Med de nyeste udmeldinger fra Helle Thorning-Schmidt har Socialdemokratiet i hvert fald meldt sig ind i venstrefløjens hylekor, for hvem fakta, frisind og fornuft er ligegyldigt, når blot man står vagt om moralen.
Hej Mie!
Jeg er ret enig med dig mht. hvorvidt det bør forbydes at købe sex. Jeg mener som udgangspunkt heller ikke, at det er en god idé.
Men det er altså forkert af dig at bringe begrebet Frisind ind i diskussionen. Problemstillingen har kun i ringe omfang noget med Frisind at gøre.
Frisind er et af de mest misforståede og misbrugte begreber i vor tid. Ofte bliver det forvekslet med Personlig Frihed, hvilket er forkert. Og også sommetider med Åbenhed eller “fordomsfri tankegang”. Og det er ligeledes forkert.
Hvis du og/eller jeg ikke længere har lov til at købe sex, så er det ikke et udtryk for, at samfundet ikke længere udviser os Frisind. Slet ikke. Men det er til gengæld en begrænsning af vores Personlige Frihed. Uden tvivl.
Et morsomt eksempel på denne – desværre gængse – ordforkludring ses, hvis du går ind på http://www.frisind.dk. Så kommer man nemlig ind på en hjemmeside, hvor man kan købe dildoer. Og brug af dildoer har absolut intet med Frisind at gøre. Til gengæld er det en del af ens Personlige Frihed.
Hej Karsten!
Tak for din kommentar. Jeg har intet filosofisk belæg for at diskutere definitionen af “frisind”. Ifølge Dansk Sprognævn betyder frisind: “fordomsfri, tolerant indstilling og tankegang”. Ordbog over det danske sprog siger, tilsvarende, “fordomsfrit sindelag; liberalitet”.
Mit brug af begrebet skal forstås i denne betydning. Hvilket, jeg nu ikke mener, er at forveksle med “personlig frihed”.
Jeg er derfor enig i, at et forbud ikke er udtryk for at staten (her mener jeg, du forveksler samfund og stat, men det er jo en anden diskussion) ikke udviser frisind (det ville heller ikke give mening, da frisind er noget, individer udøver/besidder) – derimod er et forbud, som du skriver, en krænkelse af den personlige frihed.
Dog mener jeg, at den debat og den udvikling i samfundet, der har ført til, at et forbud overhoved overvejes, kan hænge sammen med manglende “frisind” hos en del af venstrefløjens debattører og tilhængere.
Nu hvor jeg har redegjort for i hvilken betydning, jeg bruger ordet “frisind”, vil jeg da meget gerne høre, hvordan du – i fald du er uenig med Dansk Sprognævn mfl. – definerer begrebet?
De bedste hilsner,
Mie
Hej Mie!
;o)
Jeg benytter begrebet Frisind i en stærkt Grundvig-inspireret betydning.
Frisind er for mig en etisk stillingtagen/forholden sig til et medmenneske, der på én eller flere måder ikke tilhører samfundets mainstream.
Stilles jeg overfor et medmenneske, der på én eller anden måde er anderledes, bør jeg søge at udvise dette menneske empati og forståelse, hvis det grundet det, at det er anderledes, har behov for det. Hvis ikke jeg og andre gør det, kan dette menneske måske ikke blive et frit og helt menneske. Det vil ikke kunne realisere sig selv på sine egne præmisser. Dermed kan det enorme menneskelige potetiale dette menneske besidder – og som ethvert menneske besidder – ikke frisættes.
Det hører dog med, at man, når man udviser et andet menneske Frisind, også har ret til at gøre det på sine egne præmisser. Jeg mener f. eks. ikke, at man bør udvise mordere Frisind. Heller ikke selv om de eventuelt af en eller anden årsag selv måtte føle, at de er nødt til at slå andre mennesker ihjel.
Grundtvigs inspiration til disse tanker var bl. a. kvinders stilling i datidens samfund. Kvinder var dengang genstand for en høj grad af diskrimination. Der var masser af ting, som kvinder, f. eks. pga. lovgivningen ikke kunne eller måtte, fordi mændene hverken ville give dem Personlig Frihed eller udvise dem Frisind. Dette betød, at det menneskelige potentiale, som de i sagens natur besad, ikke kunne frisættes. De blev ikke de mennesker, de kunne været blevet.
Samme syn havde Grundtvig mht. almuen, der jo i sagens natur aldrig havde gået i latinskole, og dårlig nok kunne læse og skrive. De udvistes ikke Frisind af borgerskabet. Og forblev uoplyste og underuddannede. Denne problemstilling var Grundtvigs inspirationsgrundlag til folkehøjskole-konceptet.
Hvordan knytter alt dette nu an til prostitutionsdebatten?
Jo, efter min opfattelse vil et forbud mod køb af sex ikke være mangel på Frisind. I hvert fald kun i få tilfælde. Hvis du/jeg ikke længere kan købe sex, hvad så? Ville vi få et dårligere liv af det? Nej, det ville vi ikke. Vi kunne jo bare tage os sammen og prøve at overtale nogen til at have sex med os uden afregning. Men det ville til gengæld være en begrænsning af vores Personlige Frihed, da staten jo således bestemmer, om vi skal kunne købe sex, når vi har lyst til det. Og det kan jeg ikke se, at staten skal blande sig i.
Mht. salg af sex kan en lignende betragtning anlægges. Jeg tror ikke på, at vores liv ville blive dårligere, hvis ikke længere vi måtte sælge sex. Men igen; det er et unødvendigt indgreb i den Personlige Frihed.
Og derfor skal folk som udgangspunkt have lov til at købe og/eller sælge sex, som de har lyst til. Det kommer ikke andre ved.
Jeg vil dog gerne medgive, at Frisinds-begrebet i enkelte tilfælde kan være relevant i prostitutionsdebatten. Der er nemlig formentlig mennesker i vort samfund, hvis eneste adgang til sex er at købe sig til det. F. eks. mennesker, der er handicappede? Her kan man godt sige, at de ikke på samme måde kan eksistere som hele mennesker, hvis ikke de kan købe sex. Og her kunne man sige, at det udover en begrænsning af Den Personlige Frihed også ville være mangel på Frisind at forbyde dem muligheden for at købe sex. Givet de pågældende handicappede altså føler et behov for det.
Men ellers kan jeg ikke se, at Frisind og køb/salg af sex har noget med hinanden af gøre.
-
Grunden til, at jeg på dette punkt går så meget op i hvorvidt, der er tale om Frisind eller Personlig Frihed er, at begrebet Frisind (og Grundtvig) er en del af min politiske inspiration.
Det er Personlig Frihed også. Men, det at udvise Frisind er det ekstra lille skridt, man som menneske bør tage i samspillet med sine medmennesker. På den måde minder begrebet Frisind i højere grad om næstekærlighed end om tolerance, som Frisind ellers ofte sidestilles/forveksles med.
En anden årsag til, at jeg er meget optaget af Frisind er, at jeg på det helt personlige plan selv er så umådeligt dårligt til at udvise mine medmennesker Frisind. Og det har givet mig stof til disse eftertanker.
Der findes utrolig meget spændende litteratur om Grundtvig. F. eks. kan jeg anbefale bogen ”Frihed til Fælles Bedste” af Regner Birkelund, der er et meget stærkt værk.
-
Dette var så lige 2-3 ord om begrebet Frisind, Mie.;o)
Vh.
Karsten
Hej Karsten,
Det er næsten en for kompleks debat til at klare her – så jeg beklager, hvis jeg ikke får fulgt op på alle dine pointer. Jeg er desværre ikke tilstrækkeligt belæst i Grundtvig til at vurdere hans tolkning af begrebet “frisind”, men jeg synes nok, det er lidt stort slået op at kalde min – og den gængse – anvendelse af begrebet for “misbrug” og “misforstået”, som du gør i din første kommentar.
Dertil synes jeg, der er noget ret problematisk i din fortolkning af begrebet.
Som jeg læser dig, mener du, at frisind handler om at give andre plads til at udfolde deres menneskelige potentiale på deres egne præmisser – så længe dette ikke medfører, at de krænker andre menneskers mulighed for at udfolde deres potentiale. Er det korrekt forstået?
Så langt er jeg enig. Men her stopper du ikke. Du accepterer nemlig ikke andres ret til selv at definere, hvad der er deres fulde potentiale. Du gør dig til dommer over, hvad der er et helt og fuldt menneskeliv. Du mener ikke, at nogens liv bliver ringere fordi de ikke må sælge eller købe sex – og derfor handler et forbud ikke om frisind. Den konklusion er jeg HELT uenig med dig i.
Frisind handler, i min optik, netop også om at acceptere at andres værdisæt og andres præferencer kan være anderledes end ens egne. Jeg har ingen ret til at sætte mig til doms over andres livsførelse, så længe denne ikke krænker min eller tredjeparts rettigheder/muligheder.
Din konklusion af, at køb og salg af sex ikke – for nogen – kan være en del af deres realisering af deres fulde potentiale som mennesker, mener jeg i virkeligheden, er enormt fordomsfuldt – og ergo ikke særligt frisindet.
Vh. Mie
Hej Mie!
;o)
Jeg er naturligvis enig med dig i, at det enkelte menneske selv skal gøre op, hvad dets potentiale er. Ellers bryder begrebet Frisind sammen. Og det er i øvrigt også der Grundtvig vil hen. Og det er også det, der er tanken bag folkehøjskole-idéen. Men måske i endnu højere grad bag den Grundtvig-Koldske friskole-idé. Man skal finde sig selv og sit eget potentiale på sine egne præmisser.
Jeg beklager naturligvis, hvis jeg ikke har været tydelig nok her.
Mht., at der skulle findes sex-købere og/eller sex-sælgere, der ikke kan realisere sig selv, hvis ikke de har muligheden for at købe og/eller sælge sex; det synes jeg er et overordentligt interessant synspunkt. Og måske har du ret. Men hvis du har det, synes jeg, at du og alle andre, der er engagerede i denne debat, i langt højere grad burde fokusere på dette, når I fører debatten.
Hvis det f. eks. forholder sig sådan, at Hr. Jensen er kunde hos en prostitueret, fordi Fru Jensen ikke bryder sig om oral-sex, og Hr. Jensen vitterligt ikke kan realisere sig uden, at han i ny og næ får et blow-job, så er dette da så sandelig et helt centralt aspekt af debatten. Jeg anerkender, at det ville være svært at få Hr. Jensen til at stå offentligt frem. Men Jeres argumenter ville ikke længere fremstå lige så platte. Og debatten ville blive løftet op på et langt højere og sagligere plan. Og den ville lige pludselig også komme til at handle om medmenneskelighed og – jo, Frisind. I ville jo dermed sagligt kunne appellere til Jeres modstandere i debatten om at udvise Hr. Jensen Frisind.
Hermed ville I respektere begrebet, der er helt centralt i den danske politiske tradition. Og dermed fastholder jeg også, at den måde hvorpå begrebet bruges i debatten pt. er med til at udhule og for(p)lumre begrebet.
På det niveau som debatten kører på pt. fremstår den altså ret plat.
Til sidst vil jeg lige sige, at når jeg i et ganske vidt omfang lægger Grundtvig til grund i denne debat mht. begrebet Frisind, er det pga. min egen personlige fortolkning af ham. Der ville sikkert være mange, der ville være uenige med mig.;o)
Vh.
Karsten
Hej Karsten,
Jeg fornemmer, at vi ikke bliver helt enige – og måske taler vi også lidt forbi hinanden. :-)
Jeg mener slet ikke, det er en central pointe, hvorvidt Hr. Jensen kan realisere sit potentiale uden at få et blowjob i ny og næ eller ej. Det vil jeg overhoved ikke blande mig i – og jeg kan ikke betragte den form for argumentation som andet end plat. Pointen er derimod, at jeg ikke kan eller vil gøre mig til dommer over andres lykke og selvrealisering – og dét synspunkt, mener jeg, er ganske seriøst.
Jeg ved ikke, hvilke “platte” argumenter, du refererer til som “vores” (hvem er vi?) – og dem kan jeg derfor ikke svare for.
Mvh. Mie
Hej Mie!
Lad det med blowjobbet være.;o) Det skal ikke skille os ad.
Jeg er naturligvis enig med dig i, at du ikke skal gøre dig til dommer. Det siger sig selv.
Men hvis du med lødighed vil bruge begrebet Frisind som argument i denne debat, så slipper du altså bare ikke for, at forholde dig til prostitutionens forskellige “interessenter” og deres situation. Også Hr. Jensens situation, som er helt central ud fra en Frisinds-betragtning.
Ellers må du droppe Frisinds-apspektet i din argumentation. Og nøjes med det, som jeg som udgangspunkt egentlig også syntes var det mest rimelige: nemlig, at betragte diskussionen som et spørgsmål om Personlig Frihed. Og ikke et spørgsmål om Frisind.
Jeg indrømmer, det der med “I” er lidt underforstået. Beklager.;o)
Med “I” mener jeg, din fløj i prostitutionsdebatten, der jo efterhånden har raset i et stykke tid. Jeg støtter egentlig mest Jeres fløj. Men begge fløje argumenterer så utroligt plat, og på et meget lavt niveau. Og til disse platheder hører altså også misbruget af det ellers så utroligt smukke begreb Frisind.
Og det mener jeg som sagt også, at du i dit oprindelige indlæg gør dig skyldig i.
;o)
Vh.
Karsten
Hej igen,
Jamen jeg kan så kun konkludere, at vi er enige om at være uenige. Jeg mener ikke, at min anvendelse af begrebet frisind er ulødig – jeg mener bare noget andet med begrebet, end du gør. Og du har endnu ikke overbevist mig om, at din forståelse af konceptet er den “korrekte”.
Men tak for en interessant debat. :-)
Vh. Mie
Hej Mie!
Jeg vil selvfølgelig ikke hævde at have patent på hvorledes begrebet Frisind skal anvendes. Det ville være latterligt. ;o)
Men du kunne i hvert fald både lødig- og sagliggøre dine argumenter i debatten ved at inddrage hvorledes prostitutionens interessenter selv opfatter deres rolle som f. eks. sex-køber eller -sælger. Så ville problemstillingen nemlig ikke kun være et spørgsmål om Personlig Frihed, som du jo fastholder, at det IKKE kun er.
Og så ville prostitutionsdebatten ikke kun være den kolossale omgang mudderkastning fra begge lejres side, som den er nu. Hvor man altså bl. a. på begge sider hævder, at problemstillingen handler om manglende Frisind.
Hvis du f. eks. læser denne artikel: http://www.information.dk/207456#
…så kan du se, at der simpelthen ikke er grænser for, hvordan bregrebet (mis-)bruges i kampen for enten at forbyde eller fortsat tillade sex-køb. Det er måske nok meget smart retorisk set. Men uendelige plat.
Faktisk har vores debat flyttet mig en lille smule, Mie;o).
For det kan godt være, at du har ret i, at Frisind måske kan være relevant i denne debat, jf. mit eksempel med Hr. Jensen.
Måske.
Men det er dog vel at mærke kun i min udlægning af begrebet, som du altså ikke er meget for at anerkende.;o)
Men fastholder du derimod din fortolkningen af begrebet, mener jeg fortsat, at du forveksler begrebet med Personlig Frihed.
;o)
Vh.
Karsten