Virkningsløst udspil 2 Kommentarer

08:36 den 28. august 2009 , , ,

S og SFs nye udspil er udtryk for den samme misundelsespolitik, vi er vant til fra disse kanter. I landet med verdens højeste skattetryk, skal de dygtigste og mest flittige beskattes endnu hårdere. Men udspillet er ikke kun visionsløst, det er også virkningsløst. Det nytter nemlig ikke at straffe de dygtige for at hjælpe de fattige.

thorning_og_s_vndal_153047e

Den største udfordring i de kommende år vil være at få danskerne til at arbejde mere. De store årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet, og der bliver færre og færre erhvervsaktive til at finansiere den voksende offentlige sektor. Derfor er det afgørende, at uddannelse og flid betaler sig, og at vi kan holde på de dygtigste medarbejdere og tiltrække højtuddannede udlændinge. Der er derfor brug for lavere skat, ikke højere skat.

Staten skaber ingen værdi. Den omfordeler blot den velstand, der skabes af flittige danskere på det private arbejdsmarked. Når man hæver skatten, ødelægges denne skaberlyst, og dermed også muligheden for opretholde et sikkerhedsnet under de svageste i samfundet. De rige og dygtige skal nok klare sig. Det er de svageste, der rammes, hvis der ikke er råd til offentlig velfærd i fremtiden. Fremtidens løsninger handler derfor om at skabe vækst, ikke om at bekæmpe rigdom.

Debatindlæg i Jyllands Posten fredag d. 28. august 2009

Kommentarer (2) ↓ Tilføj kommentar

  1. Ja, vi kan sagtens skabe et samfund hvor der er noget at stræbe efter OG hvor vi kan rumme den enkelte, der har brug for fællesskabets håndsrækning. Det behøver ikke at være et enten eller sådan som fx udspillet om milionærskatten fremlægger det.

  2. Mie Harder siger:

    Helt enig. Venstrefløjen ser desværre stadig samfundsindretningen som et nul-sumsspil, hvor man kun kan hjælpe nogen ved at tage noget fra nogle andre. Det er måske efterhånden en kliché, men det er da lidt sjovere og mere fremadrettet, hvis vi i stedet gør “kagen” større. Paradoksalt nok er det ikke engang sikkert, at S og SF vil få den indtjening de forventer på at hæve topskatten – folk kan jo bare vælge at arbejde mindre!

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.