Hvad man siger inden et valg.. 2 Kommentarer
Der sker ting og sager i dansk politik for tiden. I hele Helle Thornings formandsperiode har oppositionen været splittet. Socialdemokraterne har klistret sig tæt op ad regeringen, Radikale har kørt deres egne mærkværdige særpositioner, SF har været optaget af deres interne hamskifte og EL har samlet støv i en tavse rejse længere og længere væk fra politisk indflydelse.
Man kan ikke misunde Helle Thorning opgaven som oppositionsleder, og hendes succes i den rolle er også ganske beskeden. Derfor forstår man godt hendes behov for at komme med en samlet udmelding på vegne af oppositionen, selvom prisen i form af politiske indrømmelser til SF og et historisk brud med R har været høj.
S og SFs tilbagevenden til klassisk venstrefløjspolitik med højere skatter, hetz mod erhvervslivet og klassekampsretorik, bør vække begejstring i regeringslokalerne. Nu er valget mellem de borgerlige og de røde i det mindste klart. Ikke mere fedtspilleri og “aben-efter” på midten. Men den sande vinder er Villy Søvndal, der nu kan føre sig frem som oppositionens leder, mens Thorning skal balancere sin nyfundne “kontraktpolitik” med nødvendigheden af at kunne tælle til 90.
For nok er S+SF udspillet et ultimatum til Radikale, men hvor kontraktpolitikken anno-Fogh kom med sit eget flertal, er S og SFs version kun baseret på varm luft og forhåbninger. Helle og Villy er altså afhængige af Radikale, og det kan blive nok så afgørende for projektets succes før og efter et valg.
Man fristet til at minde Helle om, at en forudsætning for at kunne gennføre “hvad man siger inden et valg” efter et valg er, at man har et flertal.
Meget morsomt, at du kalder de, der tjener mest, for “dygtige” og “flittige” … Siden hvornår har mellemindkomst-grupperne ikke været det? Offentligt ansatte, mennesker med mellemlange uddannelser, akademikere osv. er talentløse og dovne mennesker? Smukt.
Hej Astrid,
At kalde én gruppe dygtig er ikke det samme som at sige, at andre ikke er det. Men alt andet lige hænger det ofte sådan sammen, at højtuddannede og flittige mennesker også tjener mere end dem, der arbejder mindre og har kortere uddannelser. Det er der ikke så meget hokus pokus i. Højere beskatning for de rigeste kan altså betragtes som en skat på uddannelse og flid, og vil medføre, at folk vil arbejde og uddanne sig mindre.
Og så er det i øvrigt i dag sådan, at omkring 40% af de fuldtidsbeskæftigede betaler topskat. Så de flittige og dygtige mennesker, der rammes af topskatten, er altså i høj grad også slagteriarbejdere, håndværkere, offentligt ansatte osv.
Mvh. Mie