Fra god til rigtig god Kommenter

12:58 den 2. juni 2009 , ,

I avisen d. 19. maj skriver Katrine Lester (S) under overskriften ”Fra meget dårlig til meget god”, at jeg ikke tager kritik på integrationsområdet seriøst. Den konklusion må være udtryk for et socialdemokratisk solstik. Jeg har netop ved enhver lejlighed understreget, at vi altid kan blive bedre. Ligesom jeg har opfordret socialdemokraterne til at understøtte deres kritik med konkrete forslag og idéer. Desværre vil partiet hellere lufte deres kritik i lokalaviserne end at bidrage konstruktivt i udvalgsarbejdet.

Det er korrekt, at vi har fået en dårlig placering i en måling af kommunernes indsats for at få familiesammenførte og flygtninge i beskæftigelse. På Frederiksberg er nyankomne familiesammenførte i gennemsnit i job eller uddannelse efter 41 måneder, hvilket er fire måneder bedre end landsgennemsnittet på 45 måneder. Men da vi modtager relativt ressourcestærke familiesammenførte, bør kommunen ifølge ministeriet få nyankomne i beskæftigelse endnu hurtigere. Det tager vi gerne på os.

Derfor har vi i de seneste år igennem Projekt Jobmatch gjort en stor indsats for at få selvforsørgende udlændinge i beskæftigelse. Initiativet er en stor succes og blev sidste år rost af integrationsministeriet. Men da den omtalte rapport behandler kommunernes indsats som et gennemsnit over hele perioden 1999-2007, slår denne ekstra indsats først igennem i de kommende målinger.

Det er også værd at huske, at denne måling kun omhandler en meget lille del af kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Ser man i stedet på alle de cirka 8.000 borgere med ikke-vestlig baggrund i kommunen, modtager langt færre dagpenge eller kontanthjælp end i f.eks. København, Odense, Århus.

Vi tager al kritik seriøst, men der er bestemt ikke grund til at konkludere, at integrationen fejler. Tværtimod klarer vi os godt i langt de fleste sammenligninger, og vi har i de seneste år iværksat en lang række initiativer, bl.a. lektiecaféer, pigeklubber, bydelsmødre, foreningsguider, partnerskabsaftaler med lokale virksomheder og et Kvarterhus i Søndermarken, der netop står foran åbning. Det går godt, men vi vil gerne blive endnu bedre.

Bragt i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 2. juni 2009

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.