Nej, integrationen fejler ikke Kommenter
Meget skal man høre, før ørerne falder af. I sidste uge (Frederiksberg Bladet d. 24/3-09) påstod socialdemokraterne, at integrationsindsatsen på Frederiksberg fejler, og at integrationsudvalget er en syltekrukke. Den store virak skyldes en rapport fra integrationsministeriet, som socialdemokraterne dog ikke har taget sig tid til at læse særligt grundigt.
Ser man nærmere på tallene, viser rapporten nemlig, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte på Frederiksberg i gennemsnit er i job eller uddannelse efter 41 måneder. Altså fire måneder hurtigere end landsgennemsnittet på 45 måneder.
Når Frederiksberg alligevel placeres i den dårligste kategori, skyldes det, at rapporten statistisk korrigerer for bl.a. kommunens arbejdsmarkedsforhold og tilflytternes oprindelseslande, civilstand osv. Da Frederiksberg modtager relativt ressourcestærke familiesammenførte, bør vi ifølge ministeriet have en endnu lavere varighed til arbejde.
Imidlertid tager rapporten ikke højde for, at en stor del af vores familiesammenførte forsørges af deres ægtefæller og af den grund ikke er i job eller uddannelse. Disse ledige selvforsørgende er en kilde til uudnyttet arbejdskraft, og derfor har vi igennem Projekt Jobmatch gjort en stor indsats for at få denne målgruppe i job. Et initiativ som integrationsministeriet i oktober fremhævede som et eksempel til inspiration for andre kommuner. Da den omtalte rapport behandler kommunernes indsats som et gennemsnit over hele perioden 1999-2007, slår denne ekstra indsats i den sidste del af perioden ikke igennem i tallene endnu.
Statistik er altså ingen eksakt videnskab. Ligeledes skal man have for øje, at rapporten kun omhandler en lille del af vores borgere med anden etnisk baggrund. Ser vi i stedet på hele gruppen af borgere fra ikke-vestlige lande, viser de nyeste tal fra arbejdsmarkedsstyrelsen, at andelen af dagpenge- og kontakthjælpsmodtagere både er lavere end landsgennemsnittet og også langt lavere end i København, Odense, Århus og Aalborg.
Der er altså overhoved ingen grund til at konkludere, at integrationen har fejlet eller at integrationsudvalget har været en syltekrukke. Tværtimod klarer vi os godt i langt de fleste sammenligninger, og vi har efter udvalgets nedsættelse iværksat og planlagt en lang række initiativer, bl.a. lektiecaféer, pigegrupper, bydelsmødre, og forenings- og idrætsguider.
Desværre har socialdemokraterne valgt at stå udenfor forliget på integrationsområdet og har derfor ikke været med til at tage ansvar for opgaven. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg kan kun opfordre socialdemokraterne til at bringe deres idéer til forhandlingsbordet. Vi lytter nemlig gerne. Både til forslag fra andre partier og til erfaringerne i andre kommuner. Men at afskaffe integrationsudvalget og placere indsatsen i arbejdsmarkedsudvalget, som socialdemokraterne foreslår, vidner om en mangel på forståelse for, hvad integration er. Nok er beskæftigelse vigtigt, men integration handler lige så meget om deltagelse i civilsamfundet, kulturen og foreningslivet. Derfor skal vi fortsat satse på en helhedsorienteret indsats.
Bragt i Frederiksberg Bladet d. 6/4-09