Tåbelig madordning 1 Kommentar
Det er noget af en prøvelse at finde det fornuftige i den tvungne madordning, regeringen og folketinget har vedtaget. Desværre har diskussionen blandt partierne ikke været, om vi her overskrider grænsen for, hvad staten bør blande sig i. Tværtimod skælder diverse ordførere hinanden ud for ikke at gå langt nok. Venstrefløjen ønsker ikke overraskende en endnu mere omfattende, og dyrere, løsning. En løsning der, i trit med de sædvanlige socialistiske vildfarelser, skal være ”gratis” for forældrene.
Ikke alene vil man fratage forældrene muligheden for at tage ansvar for deres børns ernæring, man vil også pålægge resten af befolkningen at betale for den tvungne statslige madpakke. Men børneopdragelse, herunder at give sine børn sunde kostvaner, er altså først og fremmest forældrenes ansvar. Ligeledes følger der naturligt nogle omkostninger med valget om at få børn, og det er kun rimeligt, at de forældre, der er i stand til det, selv betaler for deres børns mad.
Når nu velmenende folketingspolitikere alligevel har følt sig kaldet til at lovgive på området, skulle man tro, at tusindvis af børn sultede i de danske daginstitutioner i dag. Det er heldigvis ikke tilfældet. Langt de fleste forældre giver deres børn en god og sund madpakke med i daginstitutionen. Mange steder har man endda velfungerende frivillige ordninger, som forældre mod betaling kan tilmelde sig. Behovet for en statslig gennemtvunget madordning er altså svært at se.
Der er ingen tvivl om, at sund mad til børn og unge er vigtigt både for deres helbred og deres indlæringsevne. Og her har daginstitutionerne selvfølgeligt en rolle at spille. Frivillige madordninger og inddragelse af børnene i madlavningen kan være gode tiltag. Men vi må slå fast, at gode kostvaner starter i hjemmet og primært er forældrenes ansvar.
I mange private virksomheder kan medarbejderne købe med indirekte statsstøtte i form af en slags skatterabat.
Så det er vel ikke urimeligt at børne(familier)ne får tilsvarende muligheder. Man kan så bare begræde at der ikke samtidig sættes fokus på det høje skattetryk som gør det rasende dyrt at købe serviceydelser som mad-ud-af-huset.