Frivillighed bedre end tvang Kommenter

17:47 den 2. november 2008 ,

Forskere fra Dansk Institut for Militære Studier har undersøgt konsekvenserne af at afskaffe værnepligten i blandt andet Frankrig og Holland. Rapporten, der udkommer i morgen, konkluderer ifølge bl.a. Berlingske og Politiken, at der rent militærfagligt ikke er nogen grund til at bevare værnepligten.

Værnepligten anslås at koste staten omkring en milliard kroner om året. Argumentet for at bevare den tvungne militærtjeneste er normalt, at det er den billigste eller mest effektive måde at rekruttere professionelle soldater. Man hører også tit et argument om, at alle samfundslag skal repræsenteres i forsvaret, og at en generel værnepligt sikrer dette. Rapporten fra Dansk Institut for Militære Studier slår imidlertid store huller i begge disse argumenter.


Vi har allerede i dag et professionelt militær. Værnepligten er en kort basisuddannelse, som under 10 procent af ungdomsårgangene gennemgår, men alle de militære opgaver i Danmark og udlandet løses af professionelle soldater på kontrakt. Så det er måske på tide, at vi spørger os selv, om det stadig er meningsfuldt og rimeligt at tvinge unge mænd til militærtjeneste?

I stedet for at bruge en milliard om året på at uddanne under 10% af ungdomsårgangene, hvoraf kun en tredjedel vælger at fortsætte i forsvaret, kunne vi bruge flere penge på at fastholde de dygtige soldater, der i dag siver ud af forsvaret på grund af dårlige arbejdsforhold. I stedet for at kaste penge efter værnepligtige, der aldrig kunne drømme om en karriere i forsvaret, kunne vi lave en frivillig værnepligt målrettet mod unge mænd og kvinder, der er interesserede i de gode uddannelses- og karrieremuligheder i militæret.

Frivillighed må altid være at foretrække frem for tvang. Så lad os lære af erfaringerne i andre lande og give værnepligten et kritisk eftersyn.

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.