Venstrefløjs-logik Kommenter

10:21 den 5. september 2008 , , ,

Socialdemokraterne har fat i noget rigtigt. I deres visionspapir “Plads til Trivsel” konstaterer de, hvad der længe har været indlysende for de fleste andre, at danskerne har forskellige behov og ikke ønsker at indrette deres liv ens. I forskellige perioder i vores liv prioriterer vi forskellige ting. Uddannelse, børn, karriere, fritid osv. Og det vil Socialdemokraterne gerne gøre lettere for os. Så langt så godt.

Men herfra hopper kæden desværre af. Som det er typisk for venstrefløjen, kan S-ledelsen kun forestille sig løsninger, der medfører mere regulering og bureaukrati. Uden at angive nærmere detaljer, foreslår S at bruge arbejdsmarkeds- og skattelovgivningen til at indføre såkaldte tidsbanker, hvor danskerne altså i perioder kan arbejde mere og opspare “tid”, der senere kan udbetales i form af fritid.

På den måde kan politikerne gennemregulere ikke bare hvor meget vi arbejder, men også hvor meget og hvornår vi holder fri. Det er et kønt tankeeksperiment, der kunne gøre en sovjetkommunist stolt. Derfor overrasker det selvfølgeligt heller ikke, at SF straks har meldt deres opbakning.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg er helt enig med intentionen i S-forslaget. Vi bør gøre det meget lettere for danskerne at indrette deres liv, som de ønsker. Det bør være muligt at arbejde ekstra i nogle perioder og holde mere fri i andre. Men at vi i dag ikke har den fleksibilitet skyldes jo, at vi har indført et socialdemokratisk omfordelingscirkus, der frarøver danskerne udbyttet af enhver ekstra indsats de måtte yde.

For næsten halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede i Danmark gælder det, at man skal aflevere 63 kroner til staten for hver 100 kroner ekstra, man tjener. Dertil kommer moms og afgifter, hvis man vælger at bruge pengene på varer – og så kommer man samlet af med 71 kroner til staten. Der er altså ret lidt tilbage, som man selv kan råde over. For eksempel til opsparing.

I stedet for at indføre endnu en administrativ byrde og flere regler – som er uigennemskuelige for de fleste danskere – kunne man altså nøjes med at sænke skatten. Hvis man undlod at brandbeskatte danskere, der arbejder ekstra i en periode, kunne de jo selv sætte deres penge i banken og spare op til mere fritid i andre perioder. Såre simpelt.

Det kræver derfor en helt speciel venstrefløjs-logik at se meningen i en tidsbank.

Skriv en kommentar

Noget på hjerte? Kast dig ud i det!     Formattering

(påkrævet)
(påkrævet)

Luk

Formattering af din kommentar

Følgende XHTML tags kan benyttes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URL'er der starter med http:// bliver automatisk konverteret til hyperlinks.