Hatten af for Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende Kommenter
Efter afsløringen af mordtrusler mod tegneren Kurt Westergaard vælger en række store aviser at genoptrykke hans Muhammed karikatur i morgendagens avis. Det manglede da også bare.
Det er helt grotesk, at man i det 21. århundrede, i en overvejende oplyst og demokratisk verden, stadig kan blive truet på livet på grund af en simpel tegning. Og vi bør applauderer, at alle de store aviser i dag, i modsætning til i 2005 da Muhammed krisen rasede, bakker utvetydigt op om ytringsfriheden.
God smag kan selvsagt diskuteres, men Jyllands-Postens frihed til at trykke, hvad de vil, og tegnernes frihed til at udtrykke sig, som de ønsker, burde være udenfor diskussion.
At disse tegninger fortsat kan vække til had og vold er tegn på, at elementer i denne verden og elementer i Danmark desværre ikke er så oplyste og demokratiske som man kunne ønske sig.

